En hel del faktisk.

I min klinik hører jeg ofte, at mine klienter er forvirrede. For hver evig eneste dag bombarderes vi med overskrifter om sundhed a la ”du-skal-bare-gøre-sådan-her-så-bliver-du-virkelig-sund-og-tynd-og-fuld-af-energ-og-fri-for-smerter”

Eller mere eller mindre lødige medier kaster om sig med overskrifter og (dårlige) fortolkninger af forskning, hvor eks. kaffe eller brød den ene dag er usundt og den næste dag kan drikkes og spises, uden problemer. 

Det er super forvirrende og kan skabe mere frustration end motivation. Overskrifter som skaber frygt og forvirring. 

For hvor skal man starte og hvem skal man stole på, har den helt rigtige formel på sundhed? 

Sandheden er, at ingen har den evigt gyldige sandhed. Du er nødt til at finde frem til det der føles og virker bedst for dig i din hverdag og din helt egen situation. 

Accept og sundhed handler for mig om to ting:

  • Hvis du virkelig ønsker en forandring (eks. vægttab, sundhed, mindre smerter, bedre fordøjelse eller lign.) handler det om at acceptere, at der i den proces også nødvendigvis må være nogle fravalg (eks. kage, slik). Acceptere at dette er et nødvendigt tiltag, for at der kan ske den forandring du ønsker dig. Og have det godt i maven, med det valg og den forandring. 
  • Eller du kan acceptere, at du ikke kan du ikke kan det hele. Acceptere at du pt. ikke kan følge en plan/kur/diet 100 %, selvom du Virkelig gerne ville. Accept er langt bedre end dårlig samvittighed og frustration over, at det ikke lige lykkedes for dig. Men acceptere, at det er godt nok, det du gør. Uanset om det ”kun” bliver til motion og råkostsalat en gang om ugen. Så er det helt okay. 

Det er stadig meget bedre, at gøre lidt/det du kan, end slet ikke at gøre noget. Så længe du stadig tager ansvar og gør dit allerbedste, ud fra de forudsætninger og udfordringer der følger med. 

Det kan være en hjælp, at finde en person eller et sundhedsmedie du føler er troværdigt og som har de værdier og retninger, som du selv ønsker dig eller som inspirerer dig.  Eller få lavet din helt egen personlige plan, som kun passer til dig og som tager hensyn til dig og dine udfordringer. 

Hvad der virker for andre, virker nødvendigvis ikke for dig. 

OM RIKKE

Rikke er uddannet Kostvejleder, Ernæringsterapeut og Naturpath IBM. Siden 2012 har hun uddannet sig inden for kost, ernæring og sundhed. Se mere om Rikke og de forløb hun udbyder her

Måden vi spiser, tænker og agerer på, har stor indflydelse om vi forbliver syge eller mindre syge, og med den rette støtteterapi i form af mad, drikke, urter, tilskud, motion, søvn, væske osv. er vi i stand til at forblive så sunde og raske som overhoved muligt. Jeg har specialiseret mig indenfor, at lokalisere og forbedre de dybereliggende årsager til vores sygdomsbillede og hvordan man  bedst muligt støtter og hjælper kroppen tilbage den sundeste helbredsmæssige tilstand, der er muligt. Rikke Petersen

FØLG RIKKE

INSTAGRAM FACEBOOK E-MAIL