Som jordemoder møder jeg rigtig mange gravide, som er bekymret i større eller mindre omfang. Bekymringer er næsten et grundvilkår, når man kaster sig ud i projekt baby. I mine egne to graviditeter har jeg selv mærket på egen krop og sind, hvordan bekymringerne kan gøre en usikker og bange, også selvom jeg er jordemoder. 

Idet vi vælger at gå i gang med projekt baby, så starter de første bekymringer allerede med, om man overhovedet kan blive gravid. For nogle er dette jo ikke nogen selvfølge. Det kan derfor også tage mange år med rigtig mange bekymringer om, hvad fremtiden byder på. Bliver det overhovedet det liv med børn, som man nu ønskede sig så inderligt. Det kan være en rigtig hård tid med meget håb og tro, men ofte også med rigtig mange nederlag og skuffelser. Det er ofte benhårdt at være i denne fase, især hvis den står på i mange år. 

Er man så heldig at blive gravid, så er den første tid ofte forbundet med stor usikkerhed og bekymringer omkring, om man kan stole på, at graviditeten nu også vil blive til noget. Om barnet er som det skal være og ikke fejler noget. Om det vokser, som det skal osv. Mange venter med at fortælle deres omgivelser omkring graviditeten af frygt for, at det ikke bliver til noget alligevel. Så vil de måske skuffe nogen, eller selv føle det som et ekstra stort nederlag.

Mange går med den bekymring helt selv eller sammen med deres partner, hvorfor det hurtigt kan føles som nogle lange og hårde uger, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt. Mange gravide er i samme periode ramt at træthed, kvalme og opkast. Nogen oplever også pletblødninger i større eller mindre omfang, hvor årsagen ikke nødvendigvis kan forklares. Det kan skabe stor usikkerhed på, om graviditeten forbliver. Samlet set er de ting med til at forværre ens bekymring yderligere. 

Under graviditeten ændrer kroppen sig meget, og nogen gravide kan have svært ved at finde sig til rette i den gravide krop, som er under konstant forandring. Det gør dem usikre og bekymret for, om deres krop er normal eller om der er noget galt med dem selv eller barnet. Det kan være svært for dem at vurdere, om det nye de mærker er normalt. Når de så får at vide, at de skal mærke efter kroppens signaler, kan det efterlade dem med et utroligt stort ansvar og en usikkerhed i deres tiltro til egen vurderingsevne. Det er forskelligt fra gravid til gravid, hvordan man griber denne bekymring an. 

Nogen gravide er hurtige til at søge hjælp for at få afklaret, om der er noget galt. Hvor andre måske er mere tilbageholdende, går med bekymringen selv, måske deler de bekymringen med deres partner, men de forsøger så vidt muligt ikke at være ”til besvær” for systemet/sygehuset, jordemoder eller egen læge. En tredje gruppe Googler sig frem, til hvad der mon kan være galt og finder måske der et svar på deres usikkerhed. Andre gange gør det dem endnu mere bekymrede. Der er ikke nogen reaktion, der er mere korrekt end en anden, men der er måske nogen reaktionsmønstre, der hjælper den gravide lettere igennem den periode, hvor bekymringen står på.  

I takt med at graviditeten skrider frem begynder bekymringerne om fødslen ofte at melde sig. Det kan være bekymringer om hvordan man skal komme igennem den, og om barnet kan tage skade. Man kan også blive ramt af bekymringen om, hvorvidt man bliver en god nok mor og om man vil trives i rollen som mor. 

Man kan være bekymret omkring rigtig RIGTIG mange ting, når man er gravid og det er i virkeligheden helt naturligt og normalt.

Desværre så stopper bekymringerne ikke, heller ikke når barnet er født eller er flyttet hjemmefra. 

Min svigermor, som er psykiater, fortalte mig engang, hvordan det er med bekymringer. 

Hun sagde: 

  • 40 % af vores bekymringer handler om noget ud i fremtiden, altså ting som slet ikke er sket! 
  • 30 % af vores bekymringer handler om ting der er sket. Men det er jo fortid, så giv slip på dem og lad være med at hænge fast i fortiden. Det er spild af energi, og du kan ikke gøre det om alligevel.
  • 12 % af vores bekymringer vedrører vores helbred. Tiden vi bruger på de bekymringer, skal vi måske i højere grad bruge på at handle på vores bekymringer, så vi får gjort noget ved det. 
  • 10 % er almindelige små-bekymringer

Det vil sige 92 % af vores bekymringer er nogle vi ikke kan gøre noget ved. 

  • 8 % af vores bekymringer er virkelige/legale bekymringer. 3 % af disse er virkelige bekymringer, men hvor vi ikke kan ændre på situationen. 
  • Det efterlader 5 % som er opgaver der venter på en løsning. 

Så alt i alt 95 % af alle vores bekymringer er ikke nødvendige. 

Hvad så med de resterende 5 %?

Når bekymringerne dukker op, så stop op og spørg dig selv om der er en realistisk, synlig grund til at bekymre sig. 

Hvis der er det, og du kan gøre noget ved det, så gør det!

Hvis ikke, så lad være med at bruge mere energi på det. Det gør dig negativ og tærer på dine kræfter, dit overskud og dit helbred. 

Så hvad vil du gøre ved dine bekymringer? Hvordan vil du lære at håndtere og leve med dem?

En øvelse kan være at udfordre dine tanker og bekymringer. Spørg dig selv om disse tanker gør nogen nytte? Hvor leder tankerne mig hen og hvad får de mig til at føle?

Forsøge at skifte hvorfor-spørgsmål ud med hvordan- eller hvad-spørgsmål. For eksempel ”hvorfor kan jeg ikke blive gravid?” ændres til ”hvad er grunden til at jeg ikke kan blive gravid?”. Eller ”hvorfor endte lige min fødsel i cup-forløsning?” ændres til ”hvordan endte lige min fødsel i cup-forløsning?”. 

”Hvordan” kalder her på et andet og mere nuanceret svar, så som ”det var jo pga. af at barnets hjertelyd dykkede, og at de derfor hurtigt måtte få barnet ud”. 

   

OM NAJA

Naja Skou er privat jordemoder, under navnet Din Private Jordemoder, Naja. Hun bor i Slagelse, men kører ud på hele Sjælland, dog primært Midt- og Vestsjælland. Naja er gift og mor til Carl på 6 og Clara på 2 år. Som privat jordemoder har Naja ikke kun fokus på fødslen af barnet, men fokus på hele familiens trivsel under graviditet, fødsel og barsel. For Naja er det vigtigt at den gravide og hendes partner bliver klædt godt på fødslen og livet med en nyfødt, både fysisk og mentalt. Naja prioriterer tid, ro, nærvær og ikke mindst tryghed igennem hele forløbet. 

FØLG NAJA