Du kender det godt. Du går ned ad trapperne fra din lejlighed på 3.sal, møder en underbo på vejen, der med en efterhånden velkendt afvigende adfærd springer til siden, så der momentant kan opstå et 2 meters mellemrum imellem jer. Det lykkes med nød og næppe pga. trappeopgangens naturlige begrænsning, men du forsøger så godt du kan, ikke at lade nogle af dine kropsdele berøre underboens.

Jeg fik en besked en dag:
‘Hvornår slapper du egentlig af?’
Og den inspirerede mig, til denne her måneds tema.
‘Accept af det der er’
For svaret er ‘det gør jeg ikke ret tit, for jeg anstrenger mig sjældent’
Stort set alt hvad jeg gør, gør jeg ved bare at være mig. Være den jeg er. Med det jeg kan og har at gi’

For lidt over 6 ½ år siden, fik jeg slået benene væk under mig, sådan helt væk…. Væk så jeg fløj. Af en kvinde.