Passion er et af tidens store ord. Det ved enhver, som læser dameblade eller følger med på de sociale medier, og det er så nemt at forstå, for passion er en af de aller stærkeste former for personlig drivkraft, vi kan opleve.

Passionen har livskraft og styrke. Min egen passion er brændende, i min klinik hvor jeg arbejder med mennesker. For mig er passion stærkt undervurderet, som kilde til livskraft. Men…i den samme klinik ligger der i receptionen glittede magasiner, og jo mere jeg læste i artiklerne om passion, jo mindre kunne jeg kende mig selv i de glimmerbestrøede artikler.

Vi nærmer os hastigt slutningen af 2019, og ser frem mod det nye år 2020.

Måske vi er stolte og glade for det vi opnåede, eller oplevede her i 2019 ?

Måske vi håber på, at 2020 vil bringe endnu flere positive oplevelser med sig ?

Måske vi mærker, at 2020 for alvor er året, hvor vi sætter vores drømme forrest.

Ikke de glitrende drømme fra damebladene, eller TV, eller om at vinde en million kr eller hundrede millioner i Euro Jackpot.

Ikke at kunne se bedre ud i bikini, eller få en ny bil.

Nej de hemmelighedsfulde indre drømme, som du måske altid har båret med os.

I dag tog jeg min cykel (MTB) og cyklede en tur.

Jeg er fornyligt stoppet som cykeltræner og stoppet med at cykle, da jeg vil opdagede, at mange af mine aktiviteter som jeg brugte tid på, var aktiviteter som nu blev brugt til at flygte hjemmefra, fra mit liv eller fra mig selv…..

– Det er en anden historie. (som jeg har skrevet mere om her hvis du vil læse den)

I dag havde jeg lyst til at cykle, så jeg tog min cykel og cyklede afsted.

Jeg lagde ud med et hårdt tempo og da jeg nåede den første stejle bakke gik jeg i stå og måtte trække op…

– en bakke jeg normalt altid kan komme op ad….

”hold kæft hvor er du i dårlig form” og ”du kommer aldrig i god form” og ”du bliver aldrig god nok” og ”fuck hvor er du langsom”… var bare nogle af de ting jeg sagde til mig selv!