Jeg elsker mit arbejde både som selvstændig biopat/naturopath, zoneterapeut og lønmodtager.

Jeg har mange jern i ilden, da jeg også sidder i en bestyrelse, har andet frivilligt arbejde, er farmor til Oskar, mor, hustru og datter. Alle ting som jeg sætter meget pris på og er heldig at have i mit liv.

Jeg kan lide at have mange bolde i luften og får det også til at hænge sammen. Kalender og god planlægning er alfa og omega for at enderne skal nå sammen for mig.

Selv om det er sjovt, (måske ekstra fordi det er sjovt?) har jeg også brug for at trække stikket. Ellers går det galt.

Jeg hørte engang et interview med Jim Carrey, hvor han fortalte, at hans far havde en indre komiker. Han ønskede sig brændende, at kunne gøre komik til sin levevej. Men frygten for at fejle, var større end drømmen for succes.

Han lagde låg på, og fik et arbejde som bogholder, men blev fyret år senere, og måtte kæmpe økonomisk, for sin families overlevelse. Faren fortalte Jim, at han skulle gå efter sin drøm: 

“Du kan fejle i det job du ikke ønsker, så du kan lige så godt, gå efter det du virkelig ønsker”

Det interview gjorde et stort indtryk på mig, og har ligget i mit indre pulterkammer lige siden, hvor jeg tager det frem, når jeg har brug for at træffe valg, der bringer mig tættere på min drøm.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på: “Hvad er vi så bange for …?”

Det at sige ‘Nej’ er rigtigt svært for mange. Det lille bitte ord, kan være svært, at få over vores læber.

Hvor ofte har du oplevet at det eneste du kunne tænke dig, det eneste du har lyst til, er, at lægge dig på sofaen når du kommer hjem fra arbejdet?  Mange gange?

Og måske har du næsten lige så mange gange prøvet, at det bare ikke sker. For inden du overhovedet er nået hjem, har du sagt ja til en invitation til biografen med din bedste veninde eller du har sagt ja til at køre børn til sport, selvom det var andre der havde den tjans.

Men hvorfor?