Som jordemoder møder jeg rigtig mange gravide, som er bekymret i større eller mindre omfang. Bekymringer er næsten et grundvilkår, når man kaster sig ud i projekt baby. I mine egne to graviditeter har jeg selv mærket på egen krop og sind, hvordan bekymringerne kan gøre en usikker og bange, også selvom jeg er jordemoder. 

Det liv vi lever i dag, er i en verden fyldt med stimulanser, information og spejling i hinanden, gennem de vilkår og rammer de sociale medier og mainstream verdenen udstikker. Det er et liv som bevidst eller ubevidst skriger efter opmærksomhed udadtil, Som efterlader livet indadtil, som en flaske vi konstant sætter prop på, fordi vi ikke kan rumme at lytte til den verden der lever indeni, når vi konstant er fyldt op af input udefra

Jeg fik en besked en dag:
‘Hvornår slapper du egentlig af?’
Og den inspirerede mig, til denne her måneds tema.
‘Accept af det der er’
For svaret er ‘det gør jeg ikke ret tit, for jeg anstrenger mig sjældent’
Stort set alt hvad jeg gør, gør jeg ved bare at være mig. Være den jeg er. Med det jeg kan og har at gi’