Advarsel:

Jeg har i nærværende artikel valgt at bruge ordet ”tyk” da det er det ord grupperingerne selv bruger i deres budskaber, og der er på begge fronter, temmelig delte meninger om tykhed, overvægt, bodyshaming, kropskærlighed og sundhed.

Og nu til artiklen. 

Der er åbenbart to slags ”fronter” i kamp lige for tiden;

På den ene side, tykke (primært kvinder), der mener at hele samfundet forherliger de tynde og hader de tykke, på alle områder. At tykke bliver udskammet, set ned på, fravalgt og shamet på alle fronter. Ikke på individ-niveau men på samfundsniveu.

På den anden side, tykke (primært kvinder) der gerne vil acceptere og elske deres krop, uanset form, størrelse og vægt. Som ikke (nødvendigvis) giver samfundet skylden, men gerne vil sprede et positivt budskab omkring forskellige kropsidealer og være glad i den krop de nu engang har.

I dag tog jeg min cykel (MTB) og cyklede en tur.

Jeg er fornyligt stoppet som cykeltræner og stoppet med at cykle, da jeg vil opdagede, at mange af mine aktiviteter som jeg brugte tid på, var aktiviteter som nu blev brugt til at flygte hjemmefra, fra mit liv eller fra mig selv…..

– Det er en anden historie. (som jeg har skrevet mere om her hvis du vil læse den)

I dag havde jeg lyst til at cykle, så jeg tog min cykel og cyklede afsted.

Jeg lagde ud med et hårdt tempo og da jeg nåede den første stejle bakke gik jeg i stå og måtte trække op…

– en bakke jeg normalt altid kan komme op ad….

”hold kæft hvor er du i dårlig form” og ”du kommer aldrig i god form” og ”du bliver aldrig god nok” og ”fuck hvor er du langsom”… var bare nogle af de ting jeg sagde til mig selv!

Jeg elsker mit arbejde både som selvstændig biopat/naturopath, zoneterapeut og lønmodtager.

Jeg har mange jern i ilden, da jeg også sidder i en bestyrelse, har andet frivilligt arbejde, er farmor til Oskar, mor, hustru og datter. Alle ting som jeg sætter meget pris på og er heldig at have i mit liv.

Jeg kan lide at have mange bolde i luften og får det også til at hænge sammen. Kalender og god planlægning er alfa og omega for at enderne skal nå sammen for mig.

Selv om det er sjovt, (måske ekstra fordi det er sjovt?) har jeg også brug for at trække stikket. Ellers går det galt.