Hej du 

Glædelig jul.

Jeg har sat mig i min sofa, mens mine børn spiser fredagsslik og smører spisestuen ind i kreaprojekter.

Jeg drikker the, spiser (alt for mange) klementiner og tænker.

På tiden mellem jul og nytår. Overgangen mellem det nye og det gamle år.

Selvom jeg har haft den dejligste juleaften jeg kan huske, så starter jeg jule-dagene med at være lidt….. mat.

En lille smule bange. For fremtiden, tror jeg. For ikke at nå alt det jeg gerne vil. Bange for ikke at lykkes.

En lille smule utilfreds med det jeg har nået i 2019, tror jeg. I hvert tilfælde lidt selvkritisk.

En lille smule utaknemmelig. Lidt af hvert.

Og jeg får lyst til at lægge store planer. Om optimering. Og mål.

Jeg får lyst til at købe en stor bog med tomme sider, og fylde den ud med mål og planer om hvordan jeg når de mål.

Jeg får lyst til at låne hundrede selvhjælpsbøger på biblioteket.

Jeg elsker mit arbejde både som selvstændig biopat/naturopath, zoneterapeut og lønmodtager.

Jeg har mange jern i ilden, da jeg også sidder i en bestyrelse, har andet frivilligt arbejde, er farmor til Oskar, mor, hustru og datter. Alle ting som jeg sætter meget pris på og er heldig at have i mit liv.

Jeg kan lide at have mange bolde i luften og får det også til at hænge sammen. Kalender og god planlægning er alfa og omega for at enderne skal nå sammen for mig.

Selv om det er sjovt, (måske ekstra fordi det er sjovt?) har jeg også brug for at trække stikket. Ellers går det galt.

Jeg fik en besked en dag:
‘Hvornår slapper du egentlig af?’
Og den inspirerede mig, til denne her måneds tema.
‘Accept af det der er’
For svaret er ‘det gør jeg ikke ret tit, for jeg anstrenger mig sjældent’
Stort set alt hvad jeg gør, gør jeg ved bare at være mig. Være den jeg er. Med det jeg kan og har at gi’