Jeg har været i gang med personlig udvikling hele mit liv, tror jeg. Som barn var jeg meget optaget af mine følelser, og jeg kunne blive i dem meget længe. Følelserne og min mentale kapacitet for at huske og gennemgå hver eneste detalje udviklede sig og gjorde, og jeg kunne marinere i en ulykkelig forelskelse i månedsvis eller årevis. Jeg lod følelsen, jeg var i, definere hvem jeg var og fandt tryghed og en lidt sødmefyldt isolation ved det.

Sidst i tyverne begyndte jeg på egentlig personlig udvikling, jeg tog en del Enneagram kurser og blev meget fascineret af modellen og dens evne til at beskrive følelser, tilstande og adfærdsmønstre. Jeg troede, jeg var alene om følelserne og havde ikke fortalt nogen om mit indre univers, som jeg havde fundet det klogest, fordi følelserne og mine tankemønstre fik mig til at føle mig mærkelig, forkert og siddende på kanten af verden uden rigtig at høre til. Men med beskrivelserne i Enneagrammet – som står i en bog alle og enhver kan købe og LÆSE! Gys! – følte jeg mig afsløret. Nøgen og skrællet. Men samtidig også forbundet med andre mennesker på en måde, jeg ikke havde oplevet før. 

Jeg droppede Enneagrammet, da jeg på et tidspunkt opdagede, at jeg kunne finde på at tilpasse mig min types adfærd. Jeg var så ivrig efter at have et sted at høre til, at jeg skar det væk, som ikke passede ind. Og det ville jeg ikke – og endte med at sige farvel til Enneagrammet. Jeg er på et senere tidpunkt i min udvikling vendt tilbage til Enneagrammet med ny visdom samlet op andre steder og med en ny indsigt i, at det ikke er en kassemodel, men et udviklingsværktøj, som er skabt til det modsatte, nemlig at vise mig vejen UD af kassen. Men jeg skal selv gå den vej, og den viden manglede jeg dengang.

År gik, jeg rejste, fik familie. Min tørst efter indsigt og efter at finde ud af, hvem jeg er, gik i dvale i perioder. Jeg indså, at det at få børn indeholdt et kæmpe potentiale for udvikling. De prikker til ALT, hvad der er at prikke til i mig. Jeg tror, de fra fødslen indeholder et kort over, hvor der er ømt og sårbart, for det føles ofte som om, at de følger et kort til punkt og prikke som deltagere i et orienteringsløb.  Jeg er en læsehest, så bøger hjalp mig indimellem et skridt videre, når kriser opstod.

Jeg var fx meget optaget af Debbie Ford og Pernille Melsteds skyggearbejde og deltog i en Shadow Proces i 2016. Det vækkede min appetit på at finde ud af, hvem jeg er inde under alle de lag af tillært adfærd, skyggesider og overbevisninger, der har lagt sig udenpå min kerne. Jeg var godt klar over, at min manglede følelse af værdi og ikke at høre til var det samme som lavt selvværd. Og selvom jeg arbejde hårdt på at gemme det væk under præstationer, der skulle få mig til at tage mig ud som en, der havde styr på livet, var dygtig, pålidelig, sød og intelligent, så sendte pressede situationer mig altid ud på dybt vand, hvor jeg enten græd af håbløshed, råbte ad mine børn eller generelt syntes at hele verden var imod mig og var fyldt med idioter.

Jeg startede på en selvværdsuddannelse hos Rikke Klindt i 2017 og har arbejdet siden. Jeg har erkendt, at selvværd ikke betyder, at jeg skal arbejde på at blive mere værd. Jeg skal arbejde på at mærke, at jeg allerede har fuld værdi. For den er der allerede. Værdien er der, min forbindelse til den er bare blevet væk. Og tilliden til, at den findes indeni, er blevet væk.

Jeg har været sindssygt bange for, at jeg i det arkæologiske udgravningsarbejde ned mod Den Ægte Mig ville fjerne noget, som hører til. Bange for, aldrig at finde noget, fordi jeg graver rundt i blinde. Bange for, at der er tomt, når jeg når frem. Som i virkelig bange. Rædselsslagen. Det har holdt mig fast i perioder, hvor jeg ikke har turdet gøre mere. Hvor jeg ønskede, at jeg aldrig var startet på denne her udvikling. At jeg kunne gå tilbage igen og lade som ingenting. Alligevel er jeg blevet ved, fordi smerten ved at blive, hvor jeg var, var større. Min frygt har vist sig at være en intuition, der holdt stik. Der findes ingen Ægte Mig i den form, jeg havde troet eller håbet. Men det, som der er i stedet for, er plads. Masser af plads. Plads til at være alt det, jeg gerne vil være. Plads og Kærlighed. Det er er fantastisk frigørende, hvis jeg tør give slip på håbet om, at jeg på et tidspunkt får at vide, hvem jeg er.

Det er også frygtindgydende, fordi jeg så selv har ansvaret for at være præcis den, jeg gerne vil være.  Jeg tør ikke give helt slip hver dag, men når jeg tør, kan jeg se glimtet af friheden i ikke at skulle være noget forudbestemt. Friheden i ikke at skulle sørge for at opdage alle aspekter i den Ægte Mig, som jeg finder som en skat i sandet.

Jeg kan se skønheden og det uendelige potentiale, der ligger i at slippe. I det at slippe billedet af Den Ægte Mig ligger også en erkendelse af, at jeg ikke er statisk og altid, hver dag, hver time forandrer mig. Mine værdier skifter prioritet, jeg bliver klogere, og mine erfaringer gør, at mit fokus skifter. Min nysgerrighed tager nye ting ind og andre bliver mindre vigtige.

Hvis du spørger mig om, hvem jeg er i dag, er det ikke sikkert, at svaret er præcis det samme i morgen. Det er faktisk ret sikkert, at det IKKE er det samme. Bliver det nemt at finde ud af, hvad der skal være med? Nej, det tror jeg ikke. Det kan stadig være svært at mærke forskel på det kærlige valg og det frygtsomme valg. Jeg tror på, at alt enten er kærlighed eller en bøn om kærlighed. Og det kan være svært at kende forskel. Det kræver tillid til, at jeg kan mærke forskellen. Nogle gange kan min frygt stikke hovedet op, fordi jeg er bange for det kærlige valg. Konsekvenserne af det. Andres meninger om det. Fravalgene, det fører med sig. Men jeg tager dem en ad gangen. Mærker efter. Møder frygten, når den opstår. Og spørger altid altid altid ”Hvad ville kærligheden vælge?” 

OM JENNY

Hvem er jeg?
Jeg er en nysgerrig sjæl med uudtømmelig længsel efter at vide mere. Jeg elsker at læse, lære, undersøge og stille spørgsmål ved hvorfor jeg er her, hvem jeg er, hvad jeg skal her, og hvordan jeg passer ind i helheden. Min passion er at skrive om det hele, både her på Fundament, men også at lege med mine tanker og oplevelser i fortællinger om livet og universet.
Jeg er mentor og terapeut i selvværd uddannet hos Rikke Klindt. Jeg er desuden aktuar og arbejder som selvstændig konsulent.