Stress er et stigende problem og flere og flere oplever de ubehagelige konsekvenser af stress. Så det er vigtigt, at vi tager stress i opløbet.

Desværre har vi en tendens til at blande travlhed og stress sammen. Vi bruger ord som ”jeg havde en helt vild stressende morgen” eller ”jeg er så stresset lige nu” – hvor vi i bund og grund har travlt. Det er en skam. For det gør, at vi ikke tager det alvorligt, når der rent faktisk er tale om stress.

Travlhed er ikke stress!

Travlhed og stress er ikke det samme. Vores krop er faktisk gearet til at have travlt. Hvor mange af jer får ikke et kick, når en deadline nærmer sig? Det er her vi tænker klarest, vi præsterer og leverer mest, og mange af os har en fest, mens vi gør det.

Vi stammer fra dyrene og har således et sympatisk nervesystem, der hjælper os, når vi har travlt. Det er her, hvor blodet kommer ud i vores muskler og op i hjernen, så vi kan løbe stærkere og tænker mere klart.  Når antilopen har en løve efter sig, er det ret smart. Det forøger chancen for at overleve. Tilsvarende hjælper det sympatiske nervesystem os mennesker til at præstere, når vi har travlt.

Så vi skal ikke være bange for at have travlt. Så længe vi ikke altid har travlt!

Dyrenes travlhed er kortvarig. Enten slipper antilopen væk fra løven og overlever – ellers bliver den spist af løven. I begge tilfælde en kortvarig belastning J. Sådan er det desværre ikke altid for mennesker. Der hvor travlhed kan blive problematisk, er når vi dag efter dag og uge efter uge har travlt. Så kan det faktisk føre til stress.

Husker vi derimod at holde en velfortjent pause, når vi har udført et maratonsprint på arbejde eller privat, så er det ikke problematisk. Så planlæg pauser i privat- og arbejdslivet! På den måde forebygger vi meget stress og trives med travlhed.

Hvad er stress?

Stress er noget helt andet end travlhed og der er ikke noget som hedder positivt stress!!! Når vi får stress, får vi fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige symptomer.

Hvor mange af nedenstående symptomer har du f.eks. haft indenfor de sidste 3 uger:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Muskelspændinger
  • Ondt i maven
  • Uro i kroppen
  • Sveder mere
  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet
  • Ildebefindende
    • Hukommelsesproblemer
    • Nedsat koncentrationsevne
    • Mister overblikket
    • Svære ved at træffe beslutninger
    • Mere irritabel
    • Nedsat tolerance
    • Manglende overskud
    • Mere bekymret
    • Mere følsom
    • Tristhed
  • Angstfølelse uden grund
    • Søvnproblemer
    • Svære ved at tage sig sammen til at gøre noget
    • Isolerer sig (fravælger sociale aktiviteter)
    • Forandringer i spisevaner (spiser mere/mindre)
  • Øget forbrug af livsnydelser (alkohol, cigaretter, kaffe, cola, slik, fastfood, piller mm)

Det her er stress symptomer. Det er intet problem, at have et par af symptomerne. Men har du mange af symptomerne (mere end 5) eller er symptomerne i en svær grad, skal du være opmærksomme. I det tilfælde er der noget der tyder på, at du kan være ved at få stress. Så tag dine stresssymptomer alvorligt!

Pas på ”stress kan ikke ramme mig”-fornægtelsen

Rigtig mange har, det jeg vil kalde: ”stress kan ikke ramme mig”-fornægtelsen. Det er ganske enkelt ikke indenfor vores ordforråd og fatteevne, at vi kan blive stressede. Vi skal kunne mestre alt, og stress er noget, der rammer alle andre og ikke mig. Sådan har jeg og hundredevis af mine kunder haft det. Var det ikke for held, så var jeg gået ned med stress.

Der er mange grunde til stressfornægtelsen

For det første lever rigtig mange i et ”hamsterhjulet”. Vi arbejder og arbejder og overvejer ikke, hvordan vi har det. Vi skænker ikke vores helbred en tanke, og hvis vi mærker ubehag, så tænker mange af os:

”jeg skal lige over…”

”jeg skal lige tage mig sammen, så…” (underforstået jeg er ikke god nok)

” Når jeg ikke ”lige nu” kan huske og bevare overblikket…så må jeg lave lister og  arbejde hårdere”

Stress kommer ikke pludselig. Det kommer snigende ind på os. Psykolog Pernille Rasmussens metafor om, hvordan man koger en frø levende, illustrerer dette meget godt. Det man gør er, at man putter frøen i koldt vand, og skruer langsomt op for temperaturen. Så opdager den ikke, hvad det er, som sker. Tilsvarende sker det for mange af os. Langsomt bliver der skruet op for kravene, og så en dag kommer den berømte dråbe, som får vores bæger til at flyde over.

Stresshormonet kortisol hjælper os desværre også til at negligere vores symptomer og mærke os selv.

Min erfaring er, at de få, som er seje, som rent faktisk erkender symptomerne, de render panden mod en anden mur. Det bliver ofte uoverskueligt at gøre noget ved stresskilden. De ved ikke, hvad de skal gøre, så en dag tager den anden. Indtil de en dag knækker.

Så hjælp hinanden med at tage jeres stresssymptomer alvorligt. Som kollega, ven, veninde eller familiemedlem er det værste du kan gøre – ikke at sige eller gøre noget, når du ser andre have stresssymptomer. Spørg om de er okay? Tilbyd hjælp og støtte! Og guide dem i retning af hvem de ellers kan hente hjælp hos.

 

3 gode råd til stresshåndtering

 Pause og sov

Den første ting du selv kan gøre, er at sove 10-12 timer pr. døgn de næste par uger. Mangel på søvn skaber stresslignende symptomer. Rigelig med søvn reducerer symptomerne.

Har du søvnproblemer, kan du finde gode søvnråd her http://magasinetfundament.dk/sov-dig-sund/

Planlæg endvidere pauser på arbejde såvel som privat. En helt rolige uge eller to kan i nogle tilfælde være nok til at tage milde stress-symptomer og forebygger overbelastning. Pauser i den travle hverdag er ligeledes en god ide. Brug vejrtrækningsøvelserne som er beskrevet i bladet her http://magasinetfundament.dk/hvad-er-din-mig-tid/

  1. Tal med nogen og bed om hjælp

Du gør dig selv, din familie og faktisk også dit arbejde en bjørnetjeneste ved ikke at tage dit arbejde alvorligt. Jo før du erkender din stress, jo lettere er det at gøre noget ved det. Og alle er bedst tjent ved, at du ikke kører ud over kanten.

Så stop op! Du kan ikke arbejde dig ud af dit ubehag. Når man er stresset, er det svært at få overblik og prioritere. Det har man brug for hjælp til. Så tal med nogen og bed om hjælp privat og på arbejdet.

  1. Find ind til det som stresser dig og aflast dig selv

Find ind til, hvad det er, der stresser lige netop dig, og om muligt gør noget ved stresskilden. Det er ofte lettere sagt end gjort. Ofte hører jeg mine kunder sige, at de ikke kan gøre noget ved den primære årsag til deres stress. Nogen gange kan andre hjælpe os, mens vi i andres situationer må tage andre midler i brug.

Stress kommer ikke kun fra arbejdet

Stress kommer fra en oplevet ubalance mellem de krav og de ressourcer vi har i hele vores liv. Altså på arbejdet, i familien og vores personlige krav til os selv. Så når vi ved, at vi får alt for travlt på vores arbejde de næste 3 uger, er det vigtigt, at reducere kravene i familien og personligt. Afstem forventninger med din partner og bed om hjælp til f.eks. børne-hentning, madlavning, sociale aktiviteter mm. Alene forventningsafstemningen kan hjælpe på den kronisk dårlige samvittighed og reducere konflikter på den anden front. Sænk forventningerne. Vi behøver ikke spise varm mad hver dag og nullermændene i krogene, de gør ingen skade. Men det gør det, hvis du tror, du skal klare alt på samme tid.

Tilsvarende kan mange chefer hjælpe os med aflastning, hvis vi pludselig har krise på hjemmefronten. Om det er en flytning, problemer med børnene eller sygdom, det er lige gyldigt. Det vigtige er, at alle parter er bedre tjent med, at I aflaster kravene på arbejdet eller giver ekstra støtte. Så leverer vi langt bedre over bare lidt længere tid.

I næste artikel vil jeg skrive endnu flere råd til stressforebyggelse og håndtering. Vil du allerede nu have flere råd kan de bl.a. findes  her  http://www.metterosenquist.dk/stresshaandtering/

Har du mange stresssymptomer kan det være en god ide at søge hjælp hos en professionel stressbehandler.

OM METTE

Mette Rosenquist er psykolog og tidligere HR chef. Hun har specialiseret sig i stressforebyggelse og behandling, og arbejder i dag rigtig meget med at sætte menneskers potentiale fri.

Fri for angst, stress eller fortidens konflikter og mønstre, så vi kan blive den bedste udgave af os selv.

Se mere om Mette og de ydelser hun tilbyder her http://www.metterosenquist.dk

Eller lige her på hendes LinkedIn profil https://www.linkedin.com/in/mette-rosenquist-30124011/