Ikke rigtig vel?

Vi vil da alle sammen gerne have kærlighed fremfor frygt, ik?

Men hvorfor er det så, at mange af os frygter en hel masse ting, fremfor at give det kærlighed?

Personligt er jeg begyndt at sige til mig selv, når jeg står i en udfordring som kan være svær :

Hvad ville kærligheden sige?

Frygt er, i langt de fleste tilfælde, en illusion. Dén frygt er ikke virkelig. Dén frygt er noget vi selv skaber i vores tanker.

Når du tænker og lever i frygt fremfor i Kærlighed, lever du ikke livet – Når du er i nuet og er med frygten med Kærlighed, så vil frygten forsvinde.

Jeg ved godt at det kan være svært, men frygt begrænser dig, får dig til at stå stille. Frygten lader dig blive i din komfortzone, så du ikke udvikler dig eller kommer derhen hvor du faktisk gerne vil hen. Frygten fremkalder det du kan miste, fremfor det du kan vinde. 

De fleste af os har lært, at frygte noget. Måske har du hørt som barn,

  • pas nu på du ikke falder
  • lade være med det der, det kommer til at gå galt
  • skulle du ikke gøre andet som er mere sikkert
  • jeg tror ikke at det er en god ide, tænk nu hvis………. mv. 

Altid tanker/ord for at noget kunne gå galt, fremfor alt det gode der kunne ske.

“Grotten som du frygter at træde ind i, gemmer skatten du søger”.

Citat: Joseph Campbell

Når du frygter laver du blokeringer i din krop, som smerter, angst, ubehag, men hvis du giver frygten kærlighed, kommer ud af din komfortzonen, så rykker du dig.

Når vi møder frygten med Kærlighed kan det være dét der gør, at vi præsterer vores optimale. Når vi tager frygten OG Kærligheden med ind til eksamensbordet og ikke lader den styre, fordi vi gerne vil have et godt resultat og få vores eksamen i hus.

Frygten viser dig, at der er noget du skal gøre, noget du skal handle på, noget der er vigtigt for dig – giv det kærlighed. Giv din frygt alt den kærlighed den fortjener.

Skab kærlighed til dig selv og andre.

Kærlighed er skabende, kærlighed er let, kærlighed giver frihed til at være den du vil være.

Kærlighed er givende og skaber mod til at gå den vej du ønsker at gå.

Kærlighed er taknemmelig og samler mennesker.

Kærlighed er nærvær, glæde og lykke til dig selv og andre.

Kærlighed er liv.

I kærlighed findes ingen frygt.

Kærlighed får dine drømme til at gå i opfyldelse.

Alt er kærlighed. Grib kærligheden – du har alt at vinde!

OM SUSANNE

 

Susanne er uddannet indenfor offentlig administration og arbejder til dagligt som jobrådgiver. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år, og  alt indenfor mennesker der er på sygedagpenge, kontanthjælp eller ledige. Mennesker med angst, depression, stress eller som mangler motivation og tro på dem selv. Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi, med speciale i styrker, derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål og har et motto der hedder ”Løb Glad”.

Susanne brænder for at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil samt at have fokus på at både krop og det mentale skal være i balance.

FØLG SUSANNE