Hvad har Elsa, Zimba, Askepot, den grimme ælling og Klods Hans tilfælles?

Det første du sikkert tænker er, at de alle sammen er hovedpersoner fra eventyr, og de går alle sammen noget grueligt ondt igennem, før de finder deres vej i livet.

De griner ad Klods Hans og hans barnlige tilgang til verden, de griner ad den grimme ælling og udstøder den fra flokken. Zimbas onde onkel Scar, sørger for at Zimba som helt lille, flygter fra kongesletten og Askepots onde stedmor og stedsøstre misbruger hende og river hendes fine kjole itu. Og prinsesse Elsa lærer at skjule sine medfødte gaver.

Første gang jeg så Disney filmen Frost var i biografen for 6 år siden sammen med min dengang 10årige søn.
For et par dage siden lejede jeg filmen og genså den på min computer. Min søn gad ikke se den igen.

Igen gjorde den indtryk på mig. Prinsesse Elsa er født med den magiske evne, at hun kan lave is og sne med sine hænder. Sikke en gave. Men hun lærer at skjule sig bag lukkede døre, fordi hun ved et uheld kommer til at skade sin lillesøster Anna. Hun lukker sig inde på sit værelse på slottet. Hun lukker sin lillesøster Anna ude, for ikke at gøre hende fortræd igen. En sandhed begynder at leve i hendes sind. At hun skal holde facaden, at hun ikke må vise hvem hun er, at hun ikke må føle og ikke lukke nogen ind i sit hjerte.
Og da hun endelig lader sine evner udfolde sig, bor hun alene på sit isslot på Nordbjerget og nægter at lukke andre ind i sit liv.
Hun bilder sig selv ind, at hun er fri og beregnet til at bo alene og være alene, fordi hun er bange. Hun har indrettet sit liv efter frygten.

At gå frygtens vej giver aldrig frihed og det giver aldrig kærlighed. Det er blot dit egos måde at beskytte dig, så du ikke får mulighed for at folde dit fulde potentiale ud. Det kan være ganske ubevidst, at du lytter til frygten. Det kan være et mønster, som du, ligesom Elsa, har fået indprentet, da du var helt lille.
Og mønstre lever i ubevidstheden og gentager sig selv i en uendelighed, hvis du ikke aktivt forsøger at ændre sporene i din underbevidsthed.

Hvem er du i din inderste sandhed?
Hvis du forbinder dig til dine medfødte gaver?
Hvis du forbinder dig til din sjæl og formålet med hvorfor du er kommet hertil?

Jeg har stillet mig selv disse spørgsmål utallige gange i mit liv. Jeg har tryglet universet om en opskrift, som jeg ville følge slavisk, hvis blot jeg fik den, for så var jeg fri for alle frustrationerne, fri for angsten, fri for at bekymre mig, fri for at lytte indad. Det ville være så nemt.

Det synes jeg stadigvæk det ville være. For selvom jeg set i bakspejlet af det liv jeg indtil nu har levet, kan se, at jeg har fulgt min sandhed, så fylder tvivlen mig fortsat.

Tvivlen på om jeg nu er nok. Om den Guddommelige kraft er tilfreds med mit arbejde her på jorden. Angsten for om jeg nu udlever min mission godt nok og at jeg ikke spilder mit liv og er her forgæves.
Men jeg er præcis dér hvor jeg skal være i min udvikling.
Og jeg ved, at jeg skal koble kærligheden på, så jeg kan lytte til min intuition, og til det der kommer fra min sjæl.

Jeg ved, at hvis jeg skal gøre mig fri af mine mønstre, der lænker mig til fortiden og som ikke hjælper mig til yderligere udvikling, så skal jeg overvinde angsten og frygten.
Jeg kan vælge at lytte til angsten og stole på, at det den fortæller mig er rigtigt og blive i min trygge komfortzone, eller jeg kan vælge at gå forbi frygten og vælge kærlighedens rene vej og udvikle mig.

Vores eventyrfigurer, har én ting tilfælles.

De er rene i deres hjerter.
Vi elsker dem, fordi de får os til at føle medfølelse. De mister, de sørger, de græder, de længes, de er alene. Men kærligheden overvinder alt. Og skurkene bliver straffet.

På trods af, at de er eventyrfigurer, kan vi forbinde os med dem, de kalder på noget i vores indre. Noget dybt. Noget ægte. Noget autentisk. Noget uhåndgribeligt.  Kærlighed.

Når denne kærlighed ligger så dybt i os alle, hvorfor er det så, at den kan smadres af frygten? Når kærligheden skulle gennemsyre alt levende. Når det skulle være den der sætter dagsordenen. Når den højeste vibration er kærlighed og den laveste vibration er frygt. To modpoler. To kontraster.
Hvorfor er det at den laveste vibration ofte vinder?
Det korte svar.

Fordi hele vores samfund er bygget op omkring frygt.
Det lange svar, fordi frygten har en mission.
Den vil lære os kærligheden at kende. Den vil hjælpe os til udvikling. Den er kodet ind i vores DNA og en del af vores væsen. Det er meningen, at vi skal overvinde den. Det er meningen, at den skal beskytte os mod farer. Du kan ikke komme til kærligheden uden også at kende frygten.
Når frygten og angsten rammer og giver kvalme og ondt i maven, høj puls og klamme håndflader, hvem ser så kærligheden?
Hvem forstår at frygten kommer for at hjælpe os?

Det dæmrer Langsomt for mig. Jeg øver mig. Jeg forsøger at tage den læring der kommer til mig, så jeg kan blive sat fri, så jeg kan udfolde mine medfødte evner uden at være bange. Så jeg kan leve i overensstemmelse med min sjæls vibration der altid er forbundet til universets højeste vibration, Kærlighed.

OM MARRIANE

Marriane er uddannet yoga og meditationslærer samt healer og underviser dagligt med dette. Marriane er desuden uddannet Social – og sundhedsassistent samt idræts og svømmelærer.

Gennem de sidste 10 år har Marriane fordybet sig i Rudolf Steiners åndsvidenskab, der ser på mennesket som andet end den fysiske krop.

Sundhed har altid løbet som en røde tråd i Marrianes liv. Sundhed der startede med udgangspunkt i kost og motion, men som med tiden har ændret sig til at sundhed handler om at det hele menneske skal være sundt. Det betyder i praksis, at vi ikke kan ignorere følelserne og tankerne, men også skal tage ansvar for dem på lige fod med den fysiske krop. Når vi får ryddet op og ud i al den indre bagage er det meget nemmere, for sjælen at få lov til at trænge igennem det fysiske så du kan gå ud i verden og lyse, dér hvor det er meningen du skal lyse. Gennem yoga og meditation og healing og indre energiarbejde er det muligt at få et liv, hvor du bliver fyldt ud af dig selv.

FØLG MARRIANE

facebook