Vores hjerne er magisk og kompleks på én gang. Den består af ca. 85 milliarder nerveceller som kommunikerer med hinanden gennem mere end 100 billioner af sammenkoblinger. Det er individuelt alt efter, hvad vi har gennemlevet, hvordan vi reagerer på vores følelser, men når vi reagerer, består vores hjerne i følge forsker og psykolog og Poul Gilbert lidt groft ridset op af 3 følelsesmæssige reguleringssystemer. 

De 3 systemer

Trusselsystemet sættes i gang, når vi føler os truet, udsat for fare eller bliver fyldt op med vrede og raseri. Binyrerne udsender kortisol og adrenalin efter at have fået et signal fra hjernen om, at vi befinder os i en situation der kræver flugt eller kamp. Hvornår vores trussel system sættes i gang er individuelt alt efter hvor stor en følelsesmæssig trussel vi oplever. Systemet er skabt til at reagere hurtigt og på fare.

Ulempen ved trusselsystemet er, at det ikke skelner mellem reel fare og det der måske i hverdagen er blevet en fare for os, fordi vi har alt for travlt og hverdagens opgaver fylder for meget. Det at skulle tømme en fyldt opvaskemaskine, samtidig med at skulle tage os af andre opgaver, kan opleves som en trussel eller fare, hvis vi i lang tid har presset os selv til det yderste. 

Det motiverende system sættes i gang, når vi er motiveret for at gå efter et eller flere mål. I jagten på at nå vores mål, opgaver eller ideer, frigiver vores krop hormonet dopamin. Dopamin bliver ofte omtalt som hjernens belønningsstof, men det er meget mere end det. Det er det der får os til at skubbe grænser, tænke kreativitet og tro på os selv, fordi vi er drevet af det vi tror på.

Det kan også få os til at opnå ideer, mål eller opgaver færdige, fordi vi elsker at være en del af noget samtidig med fordi vi kan se det positive i det. Udfordringer ved det motiverende system er, at vi gerne vil have mere af stoffet dopamin. Det får os til at føle os produktive, klare og handlingsorienteret.

Ro/hvile systemet er også kendt som tilknytningssystemet til andre mennesker. Når vi er her finder vi hvile, ro, tryghed og samhørighed med vores omgivelser. Vi er tilfredse, når vi er i ro og hvile systemet, fordi vi ikke skal jagte eller flygte for noget og det giver os mulighed for at tænke nuanceret. 

Når systemet sættes i gang, bliver hormonet Oxytocin frigivet og vi mærker, at vi har nok i bare at være til stede. Vi bliver høje af at være i nuet. Et øget Oxycotin niveau øger vores evne til empati og nærvær. Det er uden tvivl et dejligt system at være i, men skal vi præstere, opnå noget eller flygte for noget, er det godt, at vi kan flytte os fra det her system og over i et af de to andre.

 

Vores viden om de 3 systemer er vigtig, fordi vi på den måde kender til kemien bag ved vores egen følelsesmæssige reaktioner, de mennesker vi omgås eller kortvarig støder på. Det skal dog aldrig blive en undskyldning for os selv, at vi ikke kan gøre for, at vi befinder os i det ene eller det andet system. Ligesom med så meget anden viden, bliver vi først virkelige kloge på os selv og andre, når vi nysgerrigt og undersøgende forstår og mærker, hvordan vi kan forvalte vores energi endnu bedre, fordi vi lytter til vores krop og hjerne i samarbejde med hinanden. Det handler om, at vi giver os selv muligheden for at standse op, trække vejret dybt og mærke om vi er i det helt rigtige system med mindre vi er i trusselsystemet og faren er reel nok.

OM ANNE

Anne er uddannet cand.pæd.psyk. og sygeplejerske og arbejder som selvstændig, hvor hendes fokus er at åbne op for kommunikationen mellem hjerne og krop. Når vi mærker hele os selv, det vil sige krop og sindet forbundet, så mærker vi også vores energi, kreativitet og det vi brænder for, vi mærker vores intuition og kerne. Vi lærer at handle med hjertet og ikke frygten. Udover at have klienter holder hun blandt andet foredrag om, hvordan vi kan blive bedre til at lytte til kroppen og hvad vi selv kan gøre for at åbne op for den indre kommunikation mellem krop og sind. Foredragene tager blandt andet udgangspunkt i hendes bog Når nok er nok, som udkommer maj/juni 2020. Se mere på: www.anneskovhansen.dk

 

FØLG ANNE

INSTAGRAM FACEBOOK