Vores verden ser anderledes ud i dag end for en måned siden. Ja for en uge siden. Vi isolerer os. Vi går ikke på arbejde. Butikkerne er lukkede. Vi mødes ikke. Vi rører ikke ved hinanden. Det er en verden, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve. Rædslerne står i kø for at æde min nattesøvn. Scenarier om den nærmeste fremtid og den lidt fjernere. Hvad sker der på hospitalerne i dag? I morgen? I næste uge? Næste måned? Bliver vi ramt i min familie? Blandt mine venner? Naboer? Kollegaer? Hvad sker der, når Danmark lukker op igen? Starter det hele så forfra?

Min hjerne står ikke stille og brøler på opmærksomhed konstant. Men samtidig med, at frygten hele tiden står på spring for at overtage showet (og gør det i perioder), så har jeg samtidig følelsen af, at det her i sidste ende OGSÅ gør noget godt for os allesammen. Der er en gave indenunder noget virkelig grimt papir.

I samfundet, hvor vi lærer, at alles handlinger tæller. I familien, hvor vi lærer vores børn netop dette. At alle tæller, at alles handlinger tæller, og at vi passer på hinanden, når det gælder. Og at det vi gør det nu, har en direkte indvirkning på menneskerne omkring os.

Vi skal alle sammen være med til at bryde smittekæden. Vi skal alle sammen passe på de gamle og de svage. Vi skal alle sammen tage ansvar for egne handlinger. Vi kan ikke bare gemme os bag ”de andre”, som så klarer ærterne for os.

Vi har alle betydning. Værdi. Og det, tror jeg på, er faktisk en ret fantastisk ting at lære for vores samfund. Det er ikke den rare måde at lære det på, nej, men hvis der kan trækkes noget positivt ud af denne katastrofe, så er jeg med på den!

  Jeg oplever en forbundethed med andre mennesker, som kommer af, at vi alle sammen står med det samme grundvilkår. Ja, vores udfordringer er vidt forskellige. Nogle skal arbejde hårdere end nogensinde før, fordi de er dem, der står i første linje for at passe på os alle sammen. Sygeplejersker, læger, plejepersonale, beredskab, politi.

Alle de andre, som skal arbejde udenfor deres eget hjem for at få det mest nødvendige i samfundet til at køre videre. Dem der skal have et arbejdsliv til at fortsætte så godt som muligt hjemmefra. Dem der mister deres job. Selvstændige, der må lukke butikken midlertidigt, mens de håber at kunne lukke op igen på den anden side. Som prøver at finde kreative løsninger til at holde liv i biksen trods nedlukning.

Der er dem, der er blevet sendt hjem og har fri. Der er alle os med børn, der skal have det til at fungere. Store børn. Små børn. Syge børn. Udsatte børn. Dem, der sidder alene, og er ensomme. Vi er alle i forskellige situationer, men fælles for os alle er, at vi gør vores bedste alle sammen. 

Alle. Sammen. 

Med det vi har til rådighed, gør vi det bedste vi kan, for at få vores verdener til at passe ind i de nye rammer. Det er ikke nemt. Nogle finder en formel, som virker for dem. Nogle kæmper. Nogle bliver vrede over, at andre ser ud til at have det nemmere, end de selv har. Nogle bliver fortørnede over, at andre ikke ”bare” kan gøre som de og få det til at fungere på den måde. Gode ideer er fantastisk dejligt og hjælpsomme og må gerne deles, men dom er ikke hjælpsom. Dom er gift. Dom splitter og laver os-mod-dem hold. De rigtige og de forkerte.

Det har vi ikke brug for lige nu. Jeg tror på, at noget af det, vi skal lære her, er at acceptere, at vi er forskellige og har brug for forskellige løsninger for at have det godt. Accept er nøglen. Kærlighed er nøglen.

Hvis jeg dybt i hjertet kan forstå og acceptere, at de mennesker, jeg kigger på, har et liv som er komplekst udover, hvad jeg kan se udefra. Deres historie kan jeg ikke se. Deres energiniveau kan jeg ikke se. Deres evne til at tilpasse sig kan jeg ikke se. Deres frygt kan jeg ikke se. Deres sjæl kan jeg ikke se. Men hvis jeg møder andre uden fordømmelse over deres valg og deres situation, vil de måske dele noget af den viden, som er skjult for mig. Og møder jeg dem med accept og kærlighed, kan jeg måske hjælpe dem på vejen til at opdage de løsninger, som dækker netop deres behov. 

Smittekæder findes også for det gode. Og den skal vi ikke bryde, men sty.rke med alt hvad vi har i os. Accept og kærlighed smitter langt flere og når længere, end Corona nogensinde kan. For kærlighed kan ikke isoleres. Vi gør det her sammen. Alle sammen

OM JENNY

Hvem er jeg? Jeg er en nysgerrig sjæl med uudtømmelig længsel efter at vide mere. Jeg elsker at læse, lære, undersøge og stille spørgsmål ved hvorfor jeg er her, hvem jeg er, hvad jeg skal her, og hvordan jeg passer ind i helheden. Min passion er at skrive om det hele, både her på Fundament, men også at lege med mine tanker og oplevelser i fortællinger om livet og universet. Jeg er mentor og terapeut i selvværd og uddannet hos Rikke Klindt. Jeg er desuden aktuar og arbejder som selvstændig konsulent.