Når man står med et angstramt barn, er de fleste forældre på herrens mark. Men der er heldigvis hjælp at hente. Her er nogle råd til forældre med børn, der rammes af angst.

Vi lever i en tid, hvor flere og flere børn bliver ramt af stress, angst og mistrivsel. Ofte fører til det skolevægring, for et barn med angst og stress har ikke overskud til at gå i skole. Det er ikke, fordi børnene ikke vil. De kan ikke.

Der findes ikke et noget mere sårbart sted at være som forældre, end når vores børn ikke har det godt. Det gør ondt helt ind i sjælen, og spørgsmålene står i kø! For hvad er der gået galt? Hvad har vi gjort forkert? Har vi ikke klædt vores barn på til at håndtere livet? Hvorfor kan han pludselig ikke det, han kunne tidligere?

Det er naturligvis frustrerende og stressende, for vi er vant til at kunne løse det meste, men her står vi med en udfordring, som de fleste af os ikke har erfaring eller uddannelse til lige at løse. Det kan føles, som om vores barn er gået i stykker, og vi kan ikke sætte et plaster på!

Hvorfor?

Når børn får angst eller af andre grunde ikke trives, så er der altid gået noget forud, inden det sætter ind. Det er ikke altid så let at få øje på, men det ér der! Alting har en årsag.

Mange kan ikke huske, hvad der er sket, eller om der sket noget særligt. De tænker meget over, hvad det kan være, men det er faktiske sundt ikke at kunne huske det. Det er vores hjerne, som beskytter os.

Der behøver heller ikke at ligge store traumatiske begivenheder bag. Det kan ”bare” være en kommentar fra en ven, eller måske en, der ikke er en ven. Det kan skyldes, at der er kommet en ny søskende til, for det kan være en meget stor forandring at gå fra at være enebarn til at have fået en lillebror eller søster. Eller det kan være den samlede mængde af små ting, der vokser sig store.

Vi er alle sammen tilbøjelige til at spejle os i andre, og det kan give en følelse af at være anerledes og forkert og helt alene i verden. De følelser kan være svære at tale om, fordi de er så diffuse og kan medføre skyld og skam.

Hvad gør I?

Det er selvfølgelig vigtigt, at I forældre undersøger, om angsten er opstået som følge af mobning, vold eller andre former for overgreb. For hvis det er tilfældet, skal det naturligvis stoppes og tages hånd om. Men for mange børn kan angsten som nævnt være opstået af langt mindre åbenlyse årsager. Mens psykoterapien vil forsøge at undersøge, hvorfor angsten er opstået, ser tankefeltterapien udelukkende på selve følelsen og får løsnet op for den. I nogle tilfælde kan kilden til angsten være forbigået eller den kan være iboende (fx autisme) og dermed ikke noget, man kan fjerne. Og i de tilfælde er det heller ikke nødvendigt at bore i “hvorfor”. For mange børn kan det nemlig være helt umuligt at svare på, og det kan give yderligere traumer at forsøge at presse dem i en i forvejen stresset og sårbar situation.

At føle sig forkert

I mange tilfælde opstår angst som en reaktion på, at barnet ikke føler sig god nok. Det kan enten være resultatet af en traumatisk oplevelse eller flere (fx mobning), hvor barnet ikke har følt sig i stand til at håndtere situationen. Men det kan også være en grundlæggende følelse af at være “forkert” som kan opstå, når barnet sammenligner sig med andre. Måske er det blevet sammenlignet med andre af lærere, kammerater, bedsteforældre eller andre relationer, og det har ubevidst udviklet en opfattelse af sig selv som utilstrækkelig eller forkert i en grad, så det slet ikke ser sig selv, sin udvikling og formåen. For der er altid nogen, der er bedre, stærkere, klogere eller smukkere.

Det er og bliver det mest usunde udgangspunkt, man kan tage, og følelsen kan nemt følge med ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt, at barnet får lært at vi skal, uanset hvad, kun sammenligne os selv med os selv. For kun på den måde vil barnet opdage, hvor det er blevet bedre. Hvor det har taget skridt i den rigtige retning. I forhold til sig selv.

Mine erfaringer er, at det tit og ofte er her, jeg ender med mine klienter. Følelsen af ikke at være godt nok og elske sig selv, eller bare synes at man er ok. Men den opfattelse kan vi heldigvis arbejde med!

Angst kan have mange ansigter

Børn på under 10 år har endnu ikke udviklet en følelsesmæssig intelligens, der gør dem i stand til at sætte ord på deres følelser. De mærker deres følelser i kroppen, og det er dét, de vil give udtryk for: “Jeg har ondt i maven, ondt i hovedet, kvalme osv”. Eller blot “Jeg vil hjem”.

Fra børn er 11 år kan de nemmere sætte ord på, hvordan de har det. Men samtalen skal stadig tilpasses deres alder. Det vigtigste er at møde dem, hvor de er i deres følelser og anerkende dem.

Vi forældre er ofte tilbøjelige til at ville løse alt her og nu, for det giver os en følelse af, at vi handler og går i den rigtige retning. Men barnet skal også kunne følge med, så husk at være nysgerrige og tålmodige og især lyttende. Det er her, løsningerne findes, og kærligheden gror.

Omgivelsernes reaktion

Det er i sig selv benhårdt at have et angstramt barn. Men oven i hatten skal man også forholde sig til omgivelserne. Mange bliver mødt af fordomme, at andre ser skævt til jer og ikke kan forstå, hvor svær en situation I er i.

Det kan for eksempel være bedsteforældre, der kritiserer jer for at pakke barnet ind i vat, når I ikke tvinger jeres angste barn i skole. Eller det kan være venner, der ikke forstår, hvorfor I ikke kan deltage i sociale begivenheder med barnet.

Det kan være et meget ømtåleligt emne at komme ind på, for det gør ondt, når vi ikke bliver set, forstået og mødt i vores smerte og bekymringer. Men som forældre er man nødt til at huske på, at relationerne reagerer, som de gør, fordi de ikke ved bedre. Nogle vil aldrig komme til at forstå, og det kan gå hårdt ud over relationen. Men prøv at finde lidt overskud til at forklare og forsøg at være overbærende med bedsteforældre eller andre relationer, der er værd at bevare.

Flere kommuner tilbyder kurser om angst hos børn, og det kan være værd at overveje, om man skal invitere fx bedsteforældre med på kursus, da det kan være lettere at acceptere barnets udfordringer, når de hører om det fra fagfolk.

Forældrene selv – stress

Mange forældre oplever, at de selv bliver meget stressede, og måske ikke kan passe deres arbejde i en periode. Man kan ende med at modarbejde hinanden som forældre, fordi man er så stresset og presset og i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Men det er vigtigt, at I husker at stå sammen. Det kan være nødvendigt med coaching, rådgivning eller terapi for at få parforholdet og forældreskabet til at hænge sammen, så hvis I føler, at det begynder at skride, så søg hjælp! Det kan være hos kommunens socialforvaltning, hos en privat coach eller psykolog eller hos en tankefeltterapeut, der kan reducere stressen. Mulighederne er mange, og det er forskelligt, hvad den enkelte har brug for. Men ræk ud og få hjælp!

De fleste har brug for at tale med nogen, der forstår, for det kan føles enormt ensomt at stå i. I kan derfor også have stor glæde af at møde andre forældre med angstramte børn. Enten gennem kurser, støttegrupper eller online. Der findes adskillige relevante grupper på Facebook, hvor I kan udveksle erfaringer og få gode råd og støtte fra mennesker, der forstår jer.

Det kan I gøre, når jeres barn ikke trives

  • Giv barnet en pause

Prøv at lægge alle krav på hylden, og giv jeres barn lidt plads. Det kan være, barnet skal sygemeldes fra skolen eller have reduceret skema i en periode. Tænk på, hvad du ville gøre, hvis du selv var stresset og søg eventuelt læge for at få vejledning og eventuelt en sygemelding. Når børn får plads, kan de bedre sætte ord på. Betragt det som en sund pause for jer alle sammen. Det føles skidt, at du skal holde fri for at være hjemme med dit barn. Men se det sådan, du tager en hurtig action, i stedet for at vente til det bliver værre. For inderst inde ved du godt, når den er helt gal. Sæt en deadline på, hvornår I følger op på hvordan det går. Her er det især vigtigt, at I samarbejder og lytter til hinanden.

  • Lyt til dit barn!

Spørg dit barn: ”Hvad tænker du selv, der skal til, for at du kan få det bedre? Hvad føler du selv, at du har brug for?Hvis dit barn ikke kan svare lige her og nu, så hav lidt tålmodhed. Lav i stedet for en aftale om, hvornår I taler om det igen. Hvad siger din egen mavefornemmelse?

  • Tal med skolen

Tag kontakt til dit barns kontaktlærer og fortæl, hvad I oplever. Spørg ind til, hvad læreren oplever, om der er en konflikt eller andet, som I ikke kender til. Er der sket et eller andet, noget nyt eller anderledes? Har lærerne bemærket en forandring hos dit barn?

  • Skab fundament for samvær

Sluk alt hvad der har strøm på. Giv jer selv og hele familien en pause. Tal sammen, vær stille sammen, gå en tur, lav mad sammen, bag boller, tag en tur i svømmehallen. Gør, hvad der føles hyggeligt og rart for jeres familie.

Mange tror, at tid foran en skærm er en super god måde at slappe af på. Men desværre slapper vi ikke af i den situation. Det er virkelig ro og langsomhed, I skal have fat i her. For det er også her, I lige pludselig taler sammen. Du kender det måske fra dit barn, at det har brug for at tale om alverdens ting, når det skal sove. Dét sker, fordi det er her, der er ro til, at tankerne får form.

  • Anerkend, at dit barn siger fra

Det kan være svært at acceptere, at jeres barn pludselig “trækker i håndbremsen”. For der er masser af krav, som I forældre er vant til at skulle leve op til. Men nu skal I til at prioritere anerledes. For den anderkendelse, I giver jeres barn, betyder, at det ikke skal skamme sig over, hvordan det har det. At det, barnet oplever, er normalt og at I sammen går ind på at få det løst. Anerkendelse skaber tillid, og tilliden er afgørende for, at I kan hjælpe jeres barn igennem krisen.

  • Vær tålmodig

Det kan være svært at bevare tålmodigheden gennem dage, uger, måneder og nogle gange år, men det er nødvendigt. Både for jeres barns skyld og for jeres egen. Så hav tålmodighed, både med jer selv som forældre og jeres barn. Ingen trækker stikket for sjov. Husk også at tage et kig på, hvad I selv har af historier. Hvor meget påvirker det jer, og hvorfor? Har I selv haft den samme oplevelse, eller noget som minder om det? Husk at være kærlige overfor jer selv såvel som jeres barn.

  • Der er mange veje til Rom

Der kan være mange måder at hjælpe et barn med angst, og det vigtigste er at finde den, der passer til jeres barn. Nogle (typisk lidt ældre børn) kan have glæde af psykologsamtaler, men det er ikke altid, at samtaler kan løse tingene. For nogle børn kan det endda være helt umuligt at tale om sine følelser. Og det er helt i orden! Man kan få hjælp fra mange kanter: TFT/EFT, hypnose, Acces Bars er eksempelvis metoder, hvor barnet ikke behøver at tale. Det vigtigste er, at jeres barn bliver mødt der, hvor det er følelsesmæssigt. Lad være med at låse jer fast på en løsning, som det eneste endegyldige. Spørg, lyt og vær kritisk i forhold til den hjælp, I opsøger. Stil masser af spørgsmål og mærk efter jeres egen mavefornemmelse.

OM PERNILLE

Pernille er tankefeltterapeut med speciale i børn, der har stress, angst og mistrives. Når Pernille behandler et barn, tager hun udgangspunkt i barnets behov og formåen og skaber en behandling, der er skræddersyet til netop dét barn.

Med stor tålmodighed og en kærlig og nænsom tilgang hjælper hun børn med angst til at slippe stressen og løsne op, så de genvinder roen, overskuddet og glæden ved livet.

Et barn med angst kan udløse mange bekymringer og stress hos hele familien. Pernille behandler derfor også forældre og søskende til angstramte børn.

FØLG Pernille

facebook