Kurs mod 2020 – hvad sker der, når lagene pilles væk, og vi tør drømme frit?

Vi nærmer os hastigt slutningen af 2019, og ser frem mod det nye år 2020.

Måske vi er stolte og glade for det vi opnåede, eller oplevede her i 2019 ?

Måske vi håber på, at 2020 vil bringe endnu flere positive oplevelser med sig ?

Måske vi mærker, at 2020 for alvor er året, hvor vi sætter vores drømme forrest.

Ikke de glitrende drømme fra damebladene, eller TV, eller om at vinde en million kr eller hundrede millioner i Euro Jackpot.

Ikke at kunne se bedre ud i bikini, eller få en ny bil.

Nej de hemmelighedsfulde indre drømme, som du måske altid har båret med os.

De drømme som viser sig, når du tør pille alle lagene væk.

De drømme som du bærer inderst i  dit hjerter, og som du sjældent sigerhøjt.

For mig er de drømme så vigtige – de nærer mig. Mange af drømmene jeg har – handler om at være alene.

Selvom jeg elsker min mand og søn meget højt, så er drømmene jeg har for dette år og livet fremover ofte alene.

De drømme som bor inderst inde, der hvor alle lag er skrællet af  – handler om kun dig.

De handler ikke om at gøre nogen tilfredse, eller at nogen skal kunne lide dig bedre, acceptere dig i endnu højere grad eller at de giver dig nogen status. Disse drømme er helt dine – og kun for din egen skyld.

Jeg vil gerne fortælle dig en hemmelighed… jeg vil gerne dele nogle af mine inderste drømme med dig.  

 

Paris

Egentlig er jeg ikke den vilde storby fan – men Paris ahhhhh Paris jeu t’aime.

At tage en forlænget weekend til Paris – bare mig. Sidde og se på mennesker en hel dag, mens jeg drikker den lækreste kaffe og bare tager mig tid.- god tid – al tid i verden 

En notesbog som følgeven til skrive digte og tanker i.

Indtryk af farver og stemninger og sproget jeg ikke forstår.

Slentre gennem gader og gyder og finde små magiske forretninger, med fine kjoler, kunst og smykker.

Købe en lille kage i en af de mange fine “boulangerier “ – måske købe fem  bare for at smage dem alle.

Vandre ned langs Seinen – se på de smukke husbåde med overdådige blomster og planter.

Sætte mig på kanten og bare se solen gå ned over Paris.

Spise mig mæt i parisisk gourmet langt væk fra turistfælder, og nyde atmosfæren der, hvor de rigtige parisere bor. Drikke en pastis og sludre med fremmede om livets store spørgsmål.

Ahhhh jeg drømmer om Paris. Forår i Paris.  

 

Sommerhus

Mig og huset ved vandet. Ilden  kaminen.

Måske alene, måske med et par gode veninder. God tid. Ture i skoven, Bål i haven under stjernerne. Ned og bade – mærke suset og gyset.

Var der også lige en sauna ? Jo det var der vist. Blive varmet igennem. Repetere det samme ritual flere gange. Sauna og gys.

En bog. En kop te. Så simpelt.

Så på alle måder nydelsesfuldt. Bare være.

Spise det jeg bedst kan. Pizza med kartoffel og rosmarin. Hvidvin.

Sove i endeløs ro – lige til jeg vågner af fuglekvidder.  

 

Atelier

Lige nu ser vi på nyt hus på Bornholm. Og jeg har en hemmelig drøm.

Jeg drømmer om et atelier. Mit atelier.

Helst med en masse vinduer – næsten som et drivhus.

Et orangeri, med citrusfrugter, oliventræer og smukke cypresser. Her er plads til mine kæmpe lærreder og oliefarver, akrylfarver og akvareller.

Min egen lille hule, hvor jeg kan trække stikket helt og forsvinde i tid og rum. Her kan jeg skabe kunst og give plads til kreativiteten, og min indre skaberkraft.

Her i mit eget space – mit fine lille univers, kan jeg fylde min kop og skabe magiske øjeblikke.  

 

De små hemmelige drømme, som nærer dig.

Ingen af mine drømme er store og forkromede, men det jeg ved, er at den selvforkælelse det vil være for mig at opfylde en af disse drømme, vil give mig så meget glæde.

Glæde, energi og overskud til mit arbejde, min familie og bare i mit liv.

Jeg tror faktisk jeg vil blive en bedre version af mig, og at jeg vil kunne leve højt på en tur til Paris rigtig længe… eller at få bygget et lille atelier i haven.

Så hvad er din hemmelige drøm i 2020 ?

Og som enhver god coach skal spørge om …

Hvad er det mindste skridt du kan tage for at gøre din drøm virkelig ?

Tip: Prøv at tegn din drøm, eller læg dig på sofaen og dagdrøm. Sæt smag farver og lyd på. Vær der – lige der, hvor du drømmer om, så kan mærke, hvilken drøm giver dig mest næring til krop, sind og sjæl.

OM ANNE

 

Anne Damgaard er holistisk business og livsmentor og forretningsudvikler 

Hun arbejder til daglig med selvstændige, som ønsker et bæredygtigt liv og en bæredygtig business.

Anne afholder retreats, workshops, events og kurser samt underviser i bæredygtig business hos offentlige og private virksomheder.

Derudover har hun mentorforløb og gruppeforløb for selvstændige og nye iværksættere. Anne er uddannet jurist, coach gennem Ørsted Management og karrierevejleder.

Hun har arbejdet med menneskers potentiale og udvikling gennem de sidste 13 år blandt andet på Københavns Universitet og hos NGO’en Iværksætterhjælpen.

Anne har fokus på det gode liv , som menneske og som selvstændig – og ser livet ud fra et holistisk perspektiv.  Hun sætter spørgsmålstegn ved de rammer og betingelser for det gode arbejdsliv, familieliv og liv , som vi ofte tager for givet.

Anne arbejder ud fra præmissen om, at vi selv kan skabe vores virkelighed og det liv vi ønsker.

Privat arbejder Anne som digital nomade, bor i autocamper med sin mand Nick og søn Birk på 5 år, som de unschooler. Det har familien gjort siden januar 2018, hvor Anne forlod sit job som projektleder.  

FØLG ANNE

INSTAGRAM FACEBOOK