Ro i hovedet – og om at have en intention for meditation

Når jeg sætter mig for at meditere, er det nogle gange en hjælp at tænke på mit sind som en flok haletudser, der svømmer rundt i en flok. Jeg kan ikke styre dem, og de gør alle sammen noget forskelligt, men det gør ikke noget. Min opgave, mens jeg mediterer, er at holde mit fokus på én af dem. Ikke at stoppe de andre med at svømme rundt, hvad de end laver, men bare at have min opmærksomhed på én.

Når en af de andre haletudser laver noget, der fanger mit blik, og så følger jeg måske efter den. Min eneste opgave, mens jeg mediterer, er, at jeg opdager, at mit fokus har skiftet og derefter vender tilbage til den første haletudse. Det er det. Opdage, at min opmærksomhed nu følger en anden haletudse og blidt rette den tilbage mod den første, det er det, det går ud på!

Og nu ikke mere om haletudser (før de smutter ind igen til sidst). At lære metoden til at meditere er ikke svært, for det er utrolig enkelt. Sæt dig ned. Følg dit åndedræt. Hvis dine tanker driver væk, led dem tilbage til åndedrættet. Gentag. Det, der er svært, er at forstå, at det virkelig ER så enkelt.

Jeg har selv forsøgt mig med meditation i flere år med skiftende succes og vedholdenhed.

Jeg brugte længe app’en Headspace, både som lærer, inspirationskilde og værktøj til at holde mig motiveret og til at hold styr på min fremdrift. Efter et stykke tid skete der dog det, at min motivation dalede. Når jeg ser tilbage nu, kan jeg se, at det var fordi, at min motivation til sidst kun hang på, at jeg ikke måtte bryde et meget langt streak (undskylder her, det er et begreb jeg har lært af min snapchattende 12-årige, muligvis misforstået, stjålet og tilpasset til mit egen behov), hvor jeg havde mediteret i virkelig mange dage i træk. Jeg havde simpelthen glemt, hvorfor jeg var gået i gang med at meditere til at starte med. Jeg var i stedet hoppet over i et belønningssystem, som virkede, fordi min hjerne elskede at se tallet tikke op ad hver dag. Og jeg havde ikke noget at læne mig opad, da jeg pludselig mærkede, at det for mig ikke var en grund nok til at bruge 20 minutter om dagen på at meditere.

Så. Det er virkelig vigtigt for mig at huske mig selv på min motivation for at meditere, og derfor bruger jeg nu de første minutter af hver eneste af mine meditationer på det. Motivationen er ikke den samme hver dag, men jeg husker mig selv på en grund, der giver mening for mig den dag. Fx: Jeg mediterer i dag, fordi jeg ønsker mig ro i hovedet. Jeg mediterer i dag, fordi jeg ønsker at træne og øge min mentale kapacitet. Jeg mediterer, fordi jeg vil træne at fokusere. Jeg mediterer, fordi jeg tror på, at det er vejen til et liv med fred for mig. Jeg mediterer for at lære at kunne skille mit ego og mine tanker fra min sjæl.

Derefter sætter jeg en intention for den meditation, jeg skal til at starte. Det er ikke noget vildt og aldrig for stort og uoverkommeligt, jeg tænker bare lidt over, hvilket mål jeg har i dag. Hvis jeg fx i går havde svært ved at opdage, når mine tanker vandrede, sætter jeg mig som mål, at jeg vil være ekstra opmærksom på det i dag. Hvis jeg var hård ved mig selv, da mine tanker vandrede i går, sætter jeg som mål at tale kærligt til mig selv, når de vandrer i dag. Hvis jeg kom til at kigge på uret og havde lyst til at stoppe før tid i går, er min intention at blive i meditationen og blive ved til uret ringer. Generelt er en del af min intention hver dag, at jeg vil fortsætte, helt til meditationen er slut og ikke hengive mig til dagdrømmeri og planlægningstanker undervejs uden at stoppe det, men altid vende tilbage til åndedrættet.

At kunne fokusere på noget er kun en lille del af arbejdet, hvilket skyldes, at det kan gøres som en ren viljesakt. At kunne holde fokus stabilt er en anden sag, og det er det, vi træner, når vi mediterer. Det skyldes, at den del af sindet, som fastholder fokus i mere end et øjeblik, er ubevidst. Det vil sige, at vi ikke kan fastholde opmærksomhed ved ren viljestyrke. Processer i underbevidstheden scanner og vurderer hele tiden vigtigheden af alt i bevidstheden for at finde det objekt, der skal i fokus næste gang. Hvis noget andet end objektet i fokus vurderes som vigtigere, skifter opmærksomheden derover.

Det, vi derimod kan gøre, er at fodre vores underbevidsthed med intentionen om at fastholde fokus på noget bestemt. Sammen med denne intention gør den gentagne proces med igen og igen med at lade opmærksomheden vende tilbage til åndedrættet, at underbevidstheden får ny information om, at det vurderes som vigtigt at bevare åndedrættet i fokus.

Sindet har en vis portion bevidsthed til rådighed. Vi kan træne den mængde op til at blive større, men lige nu er den, som den er. I den ene ende af skalaen er fuldt fokus eller opmærksomhed på én ting, som er plukket ud af vores samlede bevidsthedsfelt – i meditationen er det den ene haletudse, som er åndedrættet. Vi bedømmer den ene ting i forhold til os selv, fortolker og analyserer. I den anden ende af skalaen er helheden eller den perifere bevidsthed – i meditationen er det alle de andre haletudser, som IKKE er åndedrættet, men som er der alligevel – og gerne må være der, vel at mærke. Denne del af spektret giver kontekst og sammenhæng mellem helheden og eventuelle ting, der er i fokus. Vi har den samlede mængde bevidsthed til rådighed og skal fordele os imellem en andel fokus og en andel helhed hele tiden. Skruer vi op for den ene, koster det på den anden. Vi har brug for begge dele for at navigere intelligent i verden, og optimalt set kan vi selv styre balancen mellem fokus og helhed. Problemet er bare, at det ikke er nemt at styre. Det er det, vi træner, når vi mediterer.

Med den viden, bliver det virkelig tydeligt, hvordan der ikke findes noget, man kan kalde ”en dårlig meditation”. Så længe min intention er at blive ved, er processen med at fokusere, drive væk, opdage at jeg er drevet væk og vende tilbage nemlig den fineste styrketræning for sindet. Mentale pushups. Og jo flere gange, jeg laver den øvelse, jo stærkere bliver jeg.

Noget lidt andet end den slags åndedrætsmeditationer, jeg taler om her, er guidede meditationer, kropsscanninger og visualiseringer. Dem bruger jeg til at komme ned i kroppen. For mig har det været (og er stadig) er et godt værktøj til at få styr på min monkeymind eller tankemylder – dvs. når opmærksomheden hopper og springer hurtigt rundt mellem flere tanker uden at gøre noget færdigt ved at give det fokus. Ved tankemylder sker der noget andet, end når opmærksomheden driver væk med en tanke eller associationsrække og bliver optaget end noget andet end fx åndedrættet. En kropsscanning giver min moneymind et bur at løbe rundt i. Opmærksomheden kan stadig springe rundt, men den gør det indenfor de rammer, jeg sætter for den. Og det får den til at slappe lidt af. Og så får jeg trænet alligevel.

Sæt dig ned. Følg dit åndedræt. Hvis dine tanker driver væk, led dem tilbage til åndedrættet. Gentag. Det er ren styrketræning for din hjerne.

OM JENNY

Hvem er jeg?

Jeg er en nysgerrig sjæl med uudtømmelig længsel efter at vide mere. Jeg elsker at læse, lære, undersøge og stille spørgsmål ved hvorfor jeg er her, hvem jeg er, hvad jeg skal her, og hvordan jeg passer ind i helheden. Min passion er at skrive om det hele, både her på Fundament, men også at lege med mine tanker og oplevelser i fortællinger om livet og universet.

Jeg er mentor og terapeut i selvværd uddannet hos Rikke Klindt. Jeg er desuden aktuar og arbejder som selvstændig konsulent.