Selvkærlighed & indre dæmoner

Mit selvhad havde vokset sig så stort, dybt og tungt, at jeg end ikke kunne se mig i spejlet.

Hver eneste gang jeg forsøgte at se på mig selv, haglede mine indre skygger ind over mig, og overmandede hele mit væsen med en tyngde af selvbebrejdelse, -skyld, -skam, fremmedgørelse til alt i mig som væsen.

Mine livserfaringer var blevet til min historie. En historie som jeg ubevidst havde valgt skulle definere hvem jeg var, alt jeg var. En historie, som jeg ubevidst sad fast i, fordi jeg ikke forligede mig med den, men tog den på mig som en evigt sugende parasit.

Hvad vi udsættes for livet igennem, de relationer og forhold vi kommer igennem, de udfordringer vi møder, de problematikker vi står i. Er alt sammen med til at modne os, vække os indefra, klargøre os til at se og forstå, at det er vejen i sig selv som er vores livslæring mod et åbent hjerte, et bevidst sind, et liv i kærlighed og lys, i harmoni og balance.

Hvad var det jeg ikke så

Jeg var ikke der.

Mit hjerte var først ved at bristes åbent gennem indre konflikt og via sårbarhed, ydmyghed og overgivelse.

Men vejen igennem føltes som om jeg var ved at miste mig selv. Som om alt i mit inderste blev opslugt og fortæret, og kun en tom, fordømmende, selvudslettende, selvhadsk skal var det eneste levn tilbage af det som var.

Jeg blev så optaget af at se hvordan mit fysiske væsen smuldrede, visnede og forandrede sig, da det var dét som jeg nærede, dag ud og dag ind, time efter time, øjeblik efter øjeblik.

At livskraften i mig forsvandt, gennem mine manglende jordforbindelse, gennem det dybtfølte had til mit eget hylster. Min krop.

Min krop som bærer mig, som ånder med mig, som gør livet muligt i denne fysiske form.

Jeg nærede denne fragmentede, iturevne del af mig selv, til den gennem mine kraften fra mine tanker, gennem energien fra mine følelser, havde vokset sig så massiv og intens, at den udfyldte alle afkroge og rum i mit indre.

Livet fortsatte, med mig på autopilot. Som et blindt får, der jages afsted og blot følger naivt med.

Fordi hele mit væsen var optaget, så jeg ikke hvordan jeg tog beslutninger, som blot gav endnu mere næring til denne del af mig selv. 

Hvordan jeg ubevidst var så grænseløs og selvudslettende, at jeg blev i nære relationer, som undertrykte mit ganske væsen, som hævdede sig selv gennem mig, som sugede min energi ud, for at se sig selv større, mægtigere, vigtigere.

Alt sammen ubevidst. Alt sammen gennem vores egne skygger hver især.

Hvad er indre skygger

De lever deres helt eget liv, i massevis af afarter, former, udtryk. Med ét fælles formål. At styrke dualiteten i os. Adskillelsen af os selv, i os selv.

Vi er alle én. En helhed.

Når vi kommer hertil er vi hele, uslebne, åbne, og med livet bliver vi tilpasset samfundet, normerne, civilisationens rytme. Samtidig bærer vores fysiske manifestations celler på nedarvet materiale, fra vores forfædre og tidligere generationer, som et energetisk aftryk.

Materiale, oplevelser, hændelser, traumer, som de eller vi selv har oplevet, men ikke bearbejdet, måske undertrykt, fortrængt, projiceret, eller på anden vis fraspaltet hele os.

I øjeblikket, når vi oplever noget vi ikke kan rumme, der hvor vi er, træder vores forsvarsmekanismer frem, så vi i situationen overlever vores frygt.

Oplevelsen sætter sig som støj på den rene radiofrekvens, som uro i stilheden.

Hvis vi håndterer det, får hjælp til at bearbejde, finder terapeutiske redskaber til selv at finde ro, og ikke avle og nære historien, men hele os, mindskes, eller elimineres den fraspaltede skygge, og finder vej tilbage mod enheden i os.

Hvis vi ikke finder hjælpen til at komme igennem og lære at leve med de indre oplevelser livet giver os, men i stedet begynder at nære dem, som et traume der vender tilbage igen og igen, som vi ikke slipper. Ubevidst.

Desto mere begynder de at forme sig om os som et indre slør af rigiditet, hårdhed, afstumpethed, udslettende adfærd, grænseløs adfærd, psykotisk-, depressiv-, neurotisk adfærd i den form, som vi giver det liv, gennem vores tanker og følelser. Gennem vores indre kraft, vores indre energi. Igen ubevidst.

Vores syn, adfærd, måde at leve livet på sløres og formes herigennem. Så hvem er vi ud over livet igennem vores indre skygger?

Hvem er vi inde bag?

Indre skygger vs sparringspartnere

De fleste af os går igennem livet ubevidst, og blot peger fingre af de andre, alle med kollosale indre sammenstød, konflikter og konstant larm.

End ikke stilhed fra tanker og følelser oplever vi, fordi de er i konstant bevægelse, i konstant uro, i konstant påvirkning til os.

Når vi er modnet og klar til at begynde at åbne bevidstheden op for vores indre liv, vækkes interessen for den spirituelle, åndelige verden, og med tiden, det som foregår inderst inde.

Al den læring om skyggesider kan vække en indre frygt for al det arbejde og materiale vi har i os. Eller er det frygten vi lader næres igen?

Indre skyggesider er overordnet vores læremestre til at lære, forstå og omsætte verdenen i alle faconer og former.

De kan lære os en masse om vores egne instinkter, hensigter, måder at være i livet, handle og agere på.

Vi vælger selv hvad vi giver næring, hvordan vi gør det og hvad vores dybeste, inderste hensigt er.

Ét er ganske sikkert. Jo mindre belyst, oplyst og transformeret materiale vi har med os, desto tydelogere er vi i stand til at leve gennem et frit åbent hjerte, uden at vores meninger, holdninger, ageren er påvirket af den bagage vi har med os.

Jo mindre vi har med os, jo tydeligere står andre mennesker for os, fordi vi ser dem igennem deres indre filtre, og ikke gennem vores egne indre skam-, skyld-, straf-, uelskede små børn og delelementer.

Jo mindre bagage vi har med os, eller sagt på en anden måde, jo mere vi arbejder med os selv, og roder op i vores indre, desto friere bliver vi til at være det menneske, den kæreste, den forældre, det væsen som vi oprigtigt inderst ønsker at være.

Jo lettere bliver det at skabe nye generationer, som er endnu friere til at leve oprigtigt glade, lette, smilende, kærlige, empatiske, smarte – fordi den indre larm, er mindsket så betydeligt, at der er stilhed, rum, plads til at aktivere mere af hjertet, hjernen, energien til at skabe og kreere, som vi er skabt til.

Selvkærlighed

Når vi lærer at vi er nødt til at begynde at favne alle elementer, alle afskygninger af os selv, i os selv, begynder vores indre struktur at ændre sig.

Selve vores dna ændrer aftryk, fordi vores bevidsthed vækkes og åbnes.

Når vi begynder at favne i stedet for at pege fingre. Når vi begynder at lytte, i stedet for konstant indre dialog, når vi begynder at være i stedet for at gøre.

Er vi klar til at se og være med de skygger i os selv, som før var ubevidste, gemte og automatiske reaktioner i vores system, følelsesmæssigt, tankemæssigt, energetisk.

Hårdhed, negativitet, lukkethed har en langsomvibrerende energi, som skaber stagnation og ophobning. Gentagelse og fodring styrker blot energien.

Blødhed, positivitet, åbenhed har en hurtig vibrerende energi, som fordrer bevægelse, livskraft, lys, kærlighed. Når vi nærer det, er det dét som vokser i os.

Når vi ser på vores indre skygger, som sparringspartnere, læringsmestre og de vigtigste elementer til at lære om dybderne i os selv, ændrer formen sig til en flydende, nærende energi. Jo mere vi med legende nysgerrighed kigger på det, gennem vores indre, ufordømmende observatør, jo tydeligere bliver vores indre forbindelse og handlestrategier.

Og vi bliver i stand til at se på os selv gennem forståelsens øjne. Gennem tålmodighedens øjne. Gennem acceptens øjne. Og gennem kærlighedens øjne.

Mennesker handler og gør, som de gør, pga af de de hver især har med sig. De kan ikke andet.

Vi kan ikke andet, der hvor vi er.

Men vi har altid friheden til at træffe et valg.

Et valg om at gøre noget anderledes. Et valg om aktivt at vælge til og fra det som styrker os som mennesker. Et aktivt valg om at tage ansvar for os selv og det vi har med os.

Ved at begynde at observere og være med, og derigennem finde vejen mod at lære at elske os selv helt igennem for alt hvad vi er. Og derigennem lære det videre, og vise verden omkring os vejen mod selvkærlighed, som vejen mod en verden i balance.

Det starter med os selv

I Lys og Kærlighed

/ Sara

WEBINAR SKYGGESIDER REPLAY

https://www.karenloy.dk/vare/webinar-skyggesider-3-juni-2020/

WEBINAR SELVKÆRLIGHED LIVE D.2/7 ELLER REPLAY 

https://www.karenloy.dk/vare/webinar-selvkaerlighed-2-juli-2020/

SHOP ALLE WEBINARS 2020

https://www.karenloy.dk/vare/8-webinars-i-2020-sara-karens-kula/

KULA WEBINARS 2020 OG INFO PÅ FACEBOOK

https://www.facebook.com/events/553378478714172/

OM SARA

Sara, 36, bor sammen med Thomas, 39. Sammen har parret 2 skønne børn, Lila 4år, Marley 1år

Familien er dér hvor Sara udvikler sit nærvær, former sine drømme, og med ydmyghed og taknemmelighed betragter og lever med familien, som livets helt store læringsmestre i de tætte relationer. Sara har baggrund som yogalærer, behandler, sygeplejerske fra Metropol og er ernæringsterapeut fra DET.

Hun har mange års erfaring i selvudvikling, mindset og indre processer.

Sara er grundlægger af Vibe of Life, og tilbyder yoga i alle former, med en spirende passion for børn og familier. Ydermere laver hun enkeltstående forløb og 1:1 sessioner

Familien har udviklet et nyt koncept, som går i luften sommeren 2020. Familie Yoga Ferie på camping

FØLG SARA