Kender du det, at når du har været på arbejde eller til familiekomsammen eller andre steder, hvor du er sammen med andre mennesker, så er du fuldstændig drænet og energiforladt?

Et sansestærkt menneske har i løbet af nul komma fem skannet et rum for energier. Du har på et ubevidst plan helt styr på alt det usagte og alt det der er fake.
Du ved nøjagtig om andre mennesker forsøger at gøre sig bedre end de er fordi din bullshit-detektor aldrig lyver.

Det vil også sige, at hvis du har fornemmet energierne i et rum og det der bliver sagt ikke stemmer overens med det du har sanset, så bliver du utryg.

Du er på vagt fordi du ved at der er løgn i farvandet. 

Og så bliver du træt. Ad helvedes til. Fordi du sanser alt og fordi du er åben overfor andres energier. Og fordi du skal have styr på uoverensstemmelsen mellem det sansede og det der siges. På et underbevidst plan bruger du oceaner af energi på det mismatch der er.
Ikke at du kan sætte ord på præcist hvad det handler om, men du kan bare mærke, at der er noget der ikke stemmer.

Nogle gange er du så åben, at du også suger andres energier til dig som var du en svamp. 
Det er som om du kender deres lidelser fordi du på et ubevidst plan tillader, at det går ind i dit system. Du bliver ked af det på deres vegne og græder når du kommer hjem, eller du får det der ligner tømmermænd, hvor du er monster mega træt og helt udkørt og har brug for at være alene og spise sundt og få en masse frisk luft.

Måske hjælper naturen med at rense dig og give dig jordforbindelse eller meditation eller yoga, så du kan vende hjem til dig selv igen.
Selv om du er bevidst om hvad der sker, når du træder ind i et rum, så er det ikke altid at du formår at lukke af og nogle gange glemmer du det.

Du kan øve dig i at gøre dit energifelt omkring dig stærkere, så det der møder dig, ikke går ind i dit system.

Det kan du gøre ved at sætte grænser, så du ikke bliver invaderet, og det kan hjælpe, at du forbereder dig så du har nogle ”klar parat svar” klar, så du ikke bliver fanget og kommer til at køre med på andres holdninger og meninger.

Det er ikke dig der er noget galt med. Du er ikke mere sart end andre eller mere skrøbelig. 
Du er blot sansestærk og skal lære at beskytte dig selv, så du ikke bliver invaderet.

Healing kan hjælpe dig, så du får forstærket og lappet din aura, så andres energier ikke smutter ind uden at du er opmærksom på det.

Yoga, meditation og masser af frisk luft hjælper som nævnt også, så du kommer ind og mærker din egen energi og ikke alle andres. Det er vigtigt, at du lærer at skelne mellem, hvad der er dit og hvad der tilhører andre mennesker.
Når du står stærkt i dig selv, vil du meget nemmere kunne være sammen med andre mennesker uden at blive total fladmast.

OM MARRIANE

Marriane er uddannet yoga og meditationslærer samt healer og underviser dagligt med dette. Marriane er desuden uddannet Social – og sundhedsassistent samt idræts og svømmelærer.

Gennem de sidste 10 år har Marriane fordybet sig i Rudolf Steiners åndsvidenskab, der ser på mennesket som andet end den fysiske krop.

Sundhed har altid løbet som en røde tråd i Marrianes liv. Sundhed der startede med udgangspunkt i kost og motion, men som med tiden har ændret sig til at sundhed handler om at det hele menneske skal være sundt. Det betyder i praksis, at vi ikke kan ignorere følelserne og tankerne, men også skal tage ansvar for dem på lige fod med den fysiske krop. Når vi får ryddet op og ud i al den indre bagage er det meget nemmere, for sjælen at få lov til at trænge igennem det fysiske så du kan gå ud i verden og lyse, dér hvor det er meningen du skal lyse. Gennem yoga og meditation og healing og indre energiarbejde er det muligt at få et liv, hvor du bliver fyldt ud af dig selv.

FØLG MARRIANE

facebook