Mig og Sinatra

“I´ve got you under my skin. I´ve got you deep in the heart of me. So deep in my heart that you´re really a part of me. I´ve got you under my skin”. Sådan sang Frank Sinatra, og jeg kender den: Den helt særligt berusende følelse i kroppen af at være så forelsket at et andet menneske har fri adgang til min sjæl. Intoxicating, as they say over there.

Det betyder vist på én og samme tid beruset og forgiftet. Måske en passende beskrivelse, i virkeligheden, for forelskelsens vanvid og grænseløse fascination: Jeg har dig under min hud, du er kommet ind under de grænser og barrierer, som jeg har omkring mig. Og det gør mig euforisk glad. ”What a world, what a life – I am in love” jubler han fra højttalerne og inviterer sentimentalt ”…Come, fill my heart with song”.

Der er noget unikt i hans stemme. Sinatras, altså. Noget følsomt, flabet og fandenivoldsk som får mig til at lytte med mere end ørerne. Tankerne danser afsted og lever nu nærmest deres eget liv udi en leg med ord. Under my skin. Skin – huden, hvilket fantastisk ordbillede og hvilket fascinerende organ.

Faktisk er huden så vigtig i vores møde med andre, at det har sat sit præg på vores sprog. Det er jo for eksempel derfor, man siger ”nu bliver jeg rørt”, når man bliver bevæget følelsesmæssigt. På engelsk siger man ”skin deep” når man taler om, at noget er overfladisk. Og på dansk har vi et unikt udtryk med væsensforskellige betydninger: Hudløs. Man er for eksempel hudløs, hvis man kommunikerer på en direktemåde, hvor man blotlægger sig selv. Det siger Wikipedia i hvert fald, selvom det unægtelig her er en anderledes nøgtern tone huden omtales i end swingende Sinatras.

Huden er et fascinerende organ! Jeg ved godt, at jeg er fagskadet: Anatomiske detaljer rummer så uendeligt mange fine nuancer af poesi set med mine kliniske øjne (og det kan du læse mere om på mine sociale medier, hvis du er nysgerrig). Din hud indeholder roughly 17 kilometer blodkar, som hjælper dig med at regulere din temperatur. Gennem tusindvis af nerveender registrerer din hud blandt andet berøring, og så beskytter den dine celler med sine lag. Huden er vores intime fysiske grænse mod omverdenen – ikke kun i mødet med bakterier, varme og kulde men også i mødet mellem mennesker. ”Now ain´t that something”…

At være hudløs er også en sindsstemning, og dybere end det: En måde at ta´ verden ind på. Det er den form for hudløshed jeg kender særlig godt fra mit eget inderste: En sårbarhed der kryber ind under ethvert af de lag, jeg ellers beskytter mig med. En sårbarhed der til tider kræver ganske meget af mig, målt i tillid til at dem, jeg åbner mig for, vil mig det godt. For det er en inderste insisteren der kommer med et erfaringsbåret, indbygget dilemma: ”The record shows I took the blows. I did it my way”. Uden at anstrenge mig husker jeg alt for godt, hvordan min hudløse åbenhed indimellem er blevet misforstået, mismatchet eller misbrugt på en måde der har efterladt mig, ja, hudløs, i ordets mest smertefulde forstand. Sviende. På samme måde som når nye sko efterlader hudsår, fordi de har slidt uvant på dine fødder. Det gør altså bare væsentligt mere ondt, når det er sjælen, der er brudt.

Nogen har sagt om sjælen, at den er den eneste del af os, der altid forbliver sårbar, fordi den er skabt uden evne til at få hård hud. Min er i hvert fald, er jeg sikker på, også uden ganske at kende det sted hvor den sidder. Sjælen. ” If I can make it there, I´ll make it anywhere ”….”I´ve got you under my skin” nynner jeg tavst, imens jeg fortsat insisterer på at møde verden med hudløs åbenhed. Min grundtone? Den vælger jeg selv.

“I´ve loved, I´ve laughed and cried – I´ll do it my way”.

OM HELLE

Helle Rechter er højt specialiseret i integreret manuel terapi af bevægeapparatet, det viscerale system og nervesystemet. Med anatomisk præcision arbejder hun udfra forståelsen af at vores strukturer, følelser, tanker og energi er en helhed. I sin klinik i Køge behandler hun komplicerede smerteproblemstillinger og stressrelaterede gener m.m. hos især kvinder og børn i alle aldre.

Kroppens sprog er på samme tid vores mest grundlæggende og mest avancerede udtryksform. Helt Fundament-talt.Helle Rechter

FØLG HELLE