Ingen andre tidspunkter på året er så fuldt af mad-traditioner, som Julen og december måned.

Julefrokoster, julekomsammen, Julekalender fyldt med slik eller chokolade, adventskomsammen, juleafslutninger i skolen/jobbet/børnehaven, juletræshygge, julemarkeder… der er masser af begivenheder, hvor det er ”tilladt” at spise og drikke masser af chokolade, æbleskiver, pebernødder, gløgg, sodavand, juleøl osv.

”Rør dog ikke ved min gamle jul”…synges der i den gamle julesalme,

For er der noget der ikke skal ”røres ved” så er det julen og traditionerne og maden og konfekten.

Og gider vi i virkeligheden, at blive konfronteret med sundhed og næringsstoffer og motion lige midt i den aller hyggeligste måned på året?

December måned er den måned, hvor rigtig mange beslutter, at gå på slankekur i januar.

Hvilket betyder ekstra indtag af mad og guf, – for vi går jo på kur lige om lidt.

Men hånden på hjertet; hvor mange går egentlig helhjertet og 100 % på kur når vi når januar??

Så hvordan kommer man så igennem 31 dage med jul og nytår og hygge, uden at føle sig proppet, oppustet, overfyldt og dødtræt? Og uden at vi til februar sidder og ærgrer os over at vi ikke startede en sundere livsstil eller motionen, tilbage i januar måned??

Det kan, som med alle andre tidspunkter på året, være ganske fornuftigt, at holde et lille øje med mængden af mad og indtaget af sukker, mættet fedt og alkohol, for det, er der rigtig meget af i jules guf og lækkerier.

Vidste du for eksempel, at:

En halv liter cola indeholder 25 sukkerknalder.

100 gram pebernødder indeholder 13,5 sukkerknalder.

100 gram lakridskonfekt indeholder 400 kalorier.

(Og hvem nøjes i virkeligheden med SÅ små portioner?? )

Andesteg, frikadeller, medister, flæskesteg, smør ost og lignende indeholder desuden mættet fedt, som kan øge risikoen for livsstilssygdomme og hjertekarsygdomme, og det samme gælder egentlig også for sukker og alkohol.

Det kan altså blive til ret mange unødvendige (tomme) kalorier, indtaget under devisen: ”det er jo kun jul en gang om året”

Så her er et par tips til en sundere Jul:

  • Spis mindre portioner, du skal nok blive mæt, eller spis af en mindre tallerken.
  • Sig ”nej tak” hver 2. gang du bliver tilbudt noget slik eller juleguf.
  • Bevæg dig hver dag ca. 30-60 minutter. Al bevægelse tæller i det samlede regnskab.
  • Drik vand, også til julefrokosten. Det gavner både fordøjelsen og tømmermændene.
  • Spis 3 gode solide almindelige måltider hver dag, det gavner blodsukkeret og giver mindre trang til søde sager.
  • Drik et glas med citronsaft før hvert måltid, det gavner fordøjelsen og du undgår al for meget forstoppelse og oppustethed.
  • Vælg kvantitet frem for kvalitet. Hellere et stykke godt chokolade eller marcipan end en hel pose billigt stads, der bare giver ondt i maven og forhøjet blodsukker.
  • Spis masser af grønt, salat og frugt hver dag. Det mætter bedre end slik og sukker og giver gode fibre til fordøjelsen og masser af vitaminer og mineraler.

Du kan også hente min helt gratis jule-opskriftsbog med 26 af julens allerbedste opskrifter.

De er glutenfrie, mælkefrie og sundere sødet, men der er ikke sparet på smag og julestemning, og alt smager præcis som det skal- af jul.

Opskrifterne er ikke nødvendigvis sundere kaloriemæssigt, men indeholder langt flere gode næringsstoffer, vitaminer og mineraler og sunde fedtstoffer. Så det hele kan og bør spises med lidt god samvittighed. Og for at sikre balancen, er der også 3 knasende sprøde lækre julede salater, som sagtens kan spises til juleanden og flæskestegen.

God fornøjelse og glædelig jul.

Link til bogen her: https://mailchi.mp/32f79154d79f/juleknasogjuleguf

OM RIKKE

Rikke er uddannet Kostvejleder, Ernæringsterapeut og Naturpath IBM. Siden 2012 har hun uddannet sig inden for kost, ernæring og sundhed. Se mere om Rikke og de forløb hun udbyder her

Måden vi spiser, tænker og agerer på, har stor indflydelse om vi forbliver syge eller mindre syge, og med den rette støtteterapi i form af mad, drikke, urter, tilskud, motion, søvn, væske osv. er vi i stand til at forblive så sunde og raske som overhoved muligt. Jeg har specialiseret mig indenfor, at lokalisere og forbedre de dybereliggende årsager til vores sygdomsbillede og hvordan man  bedst muligt støtter og hjælper kroppen tilbage den sundeste helbredsmæssige tilstand, der er muligt. Rikke Petersen

FØLG RIKKE

INSTAGRAM FACEBOOK E-MAIL